Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot 10, Hillerød

Fredag den 22. marts til søndag den 7. juli 2024, kl. 10-17.



Billedkunst

Dyk ned i billedhuggerkunsten: Guderne bliver genskabt på Frederiksborg Slot

De græske guder bliver genskabt på Frederiksborg Slot. Oplev udstillingen med Saturn, den første skulptur fra marmorgalleriet på Det Nationalhistoriske Museum, der er blevet genhugget.

Se også de originale skulpturer fra 1600-tallet og lær om, hvordan billedhuggere arbejder. Oplev den første nye gamle skulptur

Over indgangen til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg står syv imponerende skulpturer fra den græske mytologi. Eller rettere sagt: Stod. Skulpturerne i det såkaldte marmorgalleri er nemlig ved at blive genhugget.

Nu kan du opleve den første, færdige skulptur (Saturn) i en udstilling, der stiller skarpt på historien bag marmorgalleriet og billedhuggerkunst i det hele taget.

Læs mere om udstillingen på Frederiksborg Slot

Hvordan laver man en marmorskulptur?

I udstllingen kan du blandt andet se de oprindelige skulpturer, der blev hugget i 1600-tallet. Du kan også se nogle af de restaureringer, man har forsøgt sig med i tidens løb.

Du kan også blive klogere på, hvordan en marmorskulptur bliver til: Hvilket værktøj bruger billedhuggeren, og hvordan overfører han/hun en skitse i gips til den færdige skulptur i marmor?

Besøg Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

1600-tallets største billedhugger

Det var Christian den 4. der bestilte marmorskulpturerne til at pryde indgangen til kongeslottet. Han fik dem hugget af den hollandske billedhugger Hendrick de Keyser, der var kendt for sin dygtighed og kunstneriske ynde.

Skulpturerne forestiller hver især en figur fra den græske mytologi og symboliserer de dyder og fortællinger, kongen ønskede at blive associeret med.

Kontakt: dnm@dnm.dk / +4548260439.

Entré: 80-350 kr

Læs mere på hjemmesiden