Hør om hvordan det gik til, at fire kanoner fra det danske krigsskib Niels Juul endte på det tyske befæstningsværk på Pikkerbakken.
I begyndelsen af 1900-tallet havde den danske flåde et ønske om et større fartøj, når panserskibet Peder Skram var færdigbygget. I 1908 nedsatte man derfor en kommission til at udarbejde planer til sådant et skib. Det blev til Danmarkshistoriens længst varende skibskonstruktion, først i 1923 stod skibet nemlig færdig. Årsagen var bl.a. problemer med levering af stål og kanoner pga. 1. verdenskrig 1914-1918.
Artilleriskibet Niels Juel hejste kommando i 1923 og prøvetogt gik bl.a. til Bergen, Færøerne, Leith og Gøteborg. De følgende år fungerede skibet som kommandoskib kadetskib, skoleskib for dæksofficerer og som kongeskib. Skibet kom også på togter til bl.a. Finland, Estland, Frankrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Desuden var skibet på togt til Sydamerika. Grunden til at Niels Juel fungerede som kongeskib var, at det gamle kongeskib sidst i 1920-erne begyndte at blive forældet og man gik i gang med at bygge det nye som blev taget i brug i 1932 og stadigvæk sejler.
I årene 1935-1936 gennemgik Niels Juel en foryngelseskur og var derefter et ret moderne krigsskib. I sommeren 1939 var det planen, at Niels Juel skulle deltage ved Verdensudstillingen i New York. Men som den storpolitiske situation udviklede sig i Europa, vovede man ikke at sende flådens kraftigste skib så langt væk hjemmefra. I begyndelsen af 1940 lå skibet uden besætning. Den 8. april 1940 blev besætningen genindkaldt, men kun en mindre del var mødt ombord om morgen den 9. april 1940, da den tyske besættelse af Danmark var en realitet.
I de følgende år var Niels Juel udrustet til uddannelsesskib med en reduceret besætning på ca. 200 mand. Skibets togter gik for det meste til Issefjorden efter mere eller mindre aftale med den tyske besættelsesmagt. Tyskerne ønskede til en hver tid at have kontrol med hvor de danske flådefartøjer befandt sig. Issefjorden blev derfor i de år af flåden betegnet som Kravlegården.
Det var også fra Kravlegården at Niels Juel forsøgte at slippe fra tyskerne den 29. august 1943. Et forsøg der efter kamp måtte opgives, hvorfor skibet blev sat på grund og ødelagt. Skibet faldt i tyskernes hænder, hvilket er årsagen til, at fire at skibet 15 cm senere blev opstillet på Pikkerbakken.
Til månedens historie, udvider historien sig til Artilleriskibet Niels Juels tid på vandet.
Formidlingen er gratis for museets gæster.
Læs mere på hjemmesiden
I begyndelsen af 1900-tallet havde den danske flåde et ønske om et større fartøj, når panserskibet Peder Skram var færdigbygget. I 1908 nedsatte man derfor en kommission til at udarbejde planer til sådant et skib. Det blev til Danmarkshistoriens længst varende skibskonstruktion, først i 1923 stod skibet nemlig færdig. Årsagen var bl.a. problemer med levering af stål og kanoner pga. 1. verdenskrig 1914-1918.
Artilleriskibet Niels Juel hejste kommando i 1923 og prøvetogt gik bl.a. til Bergen, Færøerne, Leith og Gøteborg. De følgende år fungerede skibet som kommandoskib kadetskib, skoleskib for dæksofficerer og som kongeskib. Skibet kom også på togter til bl.a. Finland, Estland, Frankrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Desuden var skibet på togt til Sydamerika. Grunden til at Niels Juel fungerede som kongeskib var, at det gamle kongeskib sidst i 1920-erne begyndte at blive forældet og man gik i gang med at bygge det nye som blev taget i brug i 1932 og stadigvæk sejler.
I årene 1935-1936 gennemgik Niels Juel en foryngelseskur og var derefter et ret moderne krigsskib. I sommeren 1939 var det planen, at Niels Juel skulle deltage ved Verdensudstillingen i New York. Men som den storpolitiske situation udviklede sig i Europa, vovede man ikke at sende flådens kraftigste skib så langt væk hjemmefra. I begyndelsen af 1940 lå skibet uden besætning. Den 8. april 1940 blev besætningen genindkaldt, men kun en mindre del var mødt ombord om morgen den 9. april 1940, da den tyske besættelse af Danmark var en realitet.
I de følgende år var Niels Juel udrustet til uddannelsesskib med en reduceret besætning på ca. 200 mand. Skibets togter gik for det meste til Issefjorden efter mere eller mindre aftale med den tyske besættelsesmagt. Tyskerne ønskede til en hver tid at have kontrol med hvor de danske flådefartøjer befandt sig. Issefjorden blev derfor i de år af flåden betegnet som Kravlegården.
Det var også fra Kravlegården at Niels Juel forsøgte at slippe fra tyskerne den 29. august 1943. Et forsøg der efter kamp måtte opgives, hvorfor skibet blev sat på grund og ødelagt. Skibet faldt i tyskernes hænder, hvilket er årsagen til, at fire at skibet 15 cm senere blev opstillet på Pikkerbakken.
Til månedens historie, udvider historien sig til Artilleriskibet Niels Juels tid på vandet.
Formidlingen er gratis for museets gæster.
Entré: 100 kr
