Cecilie. Brøns klassisk arkæolog, farveforsker, seniorforskerSØREN M. KRISTIANSEN Geovidenskabsforsker, lektorULLA MANNERING Forhistorisk arkæolog,.
Tekstilforsker, forskningsprofessorHANNES SCHROEDER Forhistorisk DNA-forsker, lektor,
sektionsleder
BILLETTER sættes til salg onsdag den 17. januar kl. 18.00.
Fire førende forskere vil
fortælle om deres undersøgelser af fortiden og om de banebrydende nye metoder
og teknologier, der gør det muligt for videnskaben at beskrive og forstå
forhistorien i større og større detaljegrad.
Det skal handle om "usynlig arkæologi" og antikken, om
laserbaseret teknologi til geoarkæologiske landskabsanalyser, om forskning i
vikingernes tekstiler og om forhistorisk DNA, der bl.a. har afsløret, at vores
stenalderforfædre og -mødre havde mørk hud og blå øjne.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).
NB: Hannes
Schroeders foredrag vil være på engelsk, de øvrige tre på dansk.
PROGRAM
Usynlig arkæologi: De
usynlige dimensioner af antikkens kunst
CECILIE
BRØNSFarveforsker, klassisk arkæolog, seniorforsker og museumsinspektør
ved Ny Carlsberg Glyptotek
Cecilie Brøns har netop afsluttet et større interdisciplinært
forskningsprojekt med titlen "Sensing the ancient world: the invisible
dimensions of ancient art", hvis formål var at opnå en ny og mere holistisk
forståelse af antikkens kunst. Desværre er størstedelen af antikkens farver i
dag forsvundet. Men naturvidenskabelige analysemetoder kan hjælpe os med at
identificere de mikroskopiske farvespor, som ofte er bevaret på fx skulpturer,
relieffer og figuriner. Disse farvespor giver indblik i det væld af farver, der
betegnede antikkens kunst og arkitektur. Således kan tværfaglig forskning
fremkomme med viden om disse værkers oprindelige udseende. Udover at være
bemalede i alskens farver var værkerne af og til også udsmykket på anden vis
med smykker, tekstiler og dufte, hvilket gav dem et endnu mere livagtigt
udseende. Forskningen kan bringe os nærmere den sanselige oplevelse af de
antikke værker: Hvordan duftede en antik skulptur? Hvordan føltes den? Og
hvordan blev de oplevet af den antikke beskuer?
Klimatilpasninger i
fortiden: Fra Zimbabwe til Danmark
SØREN
M. KRISTIANSENPh.d., lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Avancerede remote sensing-teknologier indtager for
alvor arkæologien i disse år og spiller en vigtig rolle i forskningsfeltet
geoarkæologi. Søren M. Kristiansen vil give to eksempler på dette fra nylige
studier, der begge vha. laserscanninger fra fly har undersøgt de spor i landskabet,
som vores forfædres kamp imod naturens kræfter har efterladt sig. Det ene
studie løste et mysterium om en forladt middelalderby i Zimbabwe. Det andet,
som netop er blevet publiceret, handler om oprindelsen af nogle af Danmarks
største klitter, hvis eksistens længe har undret geologer.
Kan et broderi fra
vikingetiden inspirere til forandring i nutiden?
ULLA
MANNERINGPh.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilforsker,
forskningsprofessor MSO på Nationalmuseet
Forskningsprofessor Ulla Mannering var medstifter af det
verdensførende Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet i 2005.
Hun har bl.a. drevet metodeudviklingen indenfor 14C-analyse af tekstil, samt
fiber-, farve-, protein- og isotopanalyse af de danske forhistoriske tekstil-
og skindfund. I dette foredrag vil hun bringe os tilbage til vikingetiden. Vi
taler meget om genbrug og bæredygtighed, men vi omgiver os med tekstiler og
skindmaterialer uden at tænke meget over, hvor de kommer fra, og hvordan de er
produceret. Vi kasserer raskt vores tøj, fordi vi ikke ved, hvordan det skal
repareres, eller fordi det er umoderne. I vikingetiden derimod var man
fuldstændig afhængig af en lokal produktion af tekstiler til tøj og til alle
livets forskellige gøremål, og tekstilproduktionen var fuldstændig integreret i
og afhængig af landbrugets årshjul. Tekstiler og skindmaterialer var
eftertragtede ressourcer, som også spillede en afgørende rolle i den voksende
handel og rejseaktivitet. I de arkæologiske kilder kan vi se, hvorledes genbrug
var en vigtig del af hverdagen i vikingetiden. Men kan et broderet stykke
tekstil fra en 1000 år gammel højstatusgrav inspirere til forandring af vores
egen hverdag?
Blue eyes, dark skin - how we know what our ancestors looked like
HANNES SCHROEDERForhistorisk DNA-forsker, lektor og sektionsleder af Sektion for Molekylær Økologi og Evolution, Globe Institute, Københavns Universitet
Hannes Schroeder, hvis forskning er blevet publiceret bl.a. i Nature, Science og National Geographic, har gjort sig internationalt bemærket ved sin brug af analyser af forhistorisk DNA (ancient DNA) og isotoper til at besvare arkæologiske spørgsmål. Han har bl.a. stået bag nyskabende undersøgelser af mennesker i det forhistoriske Europa, inklusiv i Danmark. I dette foredrag vil han fortælle om, hvor langt man er kommet i at kunne fortolke udseendet af vores forfædre -.
Køb/bestil billet
Tekstilforsker, forskningsprofessorHANNES SCHROEDER Forhistorisk DNA-forsker, lektor,
sektionsleder
BILLETTER sættes til salg onsdag den 17. januar kl. 18.00.
Fire førende forskere vil
fortælle om deres undersøgelser af fortiden og om de banebrydende nye metoder
og teknologier, der gør det muligt for videnskaben at beskrive og forstå
forhistorien i større og større detaljegrad.
Det skal handle om "usynlig arkæologi" og antikken, om
laserbaseret teknologi til geoarkæologiske landskabsanalyser, om forskning i
vikingernes tekstiler og om forhistorisk DNA, der bl.a. har afsløret, at vores
stenalderforfædre og -mødre havde mørk hud og blå øjne.
Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).
NB: Hannes
Schroeders foredrag vil være på engelsk, de øvrige tre på dansk.
PROGRAM
Usynlig arkæologi: De
usynlige dimensioner af antikkens kunst
CECILIE
BRØNSFarveforsker, klassisk arkæolog, seniorforsker og museumsinspektør
ved Ny Carlsberg Glyptotek
Cecilie Brøns har netop afsluttet et større interdisciplinært
forskningsprojekt med titlen "Sensing the ancient world: the invisible
dimensions of ancient art", hvis formål var at opnå en ny og mere holistisk
forståelse af antikkens kunst. Desværre er størstedelen af antikkens farver i
dag forsvundet. Men naturvidenskabelige analysemetoder kan hjælpe os med at
identificere de mikroskopiske farvespor, som ofte er bevaret på fx skulpturer,
relieffer og figuriner. Disse farvespor giver indblik i det væld af farver, der
betegnede antikkens kunst og arkitektur. Således kan tværfaglig forskning
fremkomme med viden om disse værkers oprindelige udseende. Udover at være
bemalede i alskens farver var værkerne af og til også udsmykket på anden vis
med smykker, tekstiler og dufte, hvilket gav dem et endnu mere livagtigt
udseende. Forskningen kan bringe os nærmere den sanselige oplevelse af de
antikke værker: Hvordan duftede en antik skulptur? Hvordan føltes den? Og
hvordan blev de oplevet af den antikke beskuer?
Klimatilpasninger i
fortiden: Fra Zimbabwe til Danmark
SØREN
M. KRISTIANSENPh.d., lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Avancerede remote sensing-teknologier indtager for
alvor arkæologien i disse år og spiller en vigtig rolle i forskningsfeltet
geoarkæologi. Søren M. Kristiansen vil give to eksempler på dette fra nylige
studier, der begge vha. laserscanninger fra fly har undersøgt de spor i landskabet,
som vores forfædres kamp imod naturens kræfter har efterladt sig. Det ene
studie løste et mysterium om en forladt middelalderby i Zimbabwe. Det andet,
som netop er blevet publiceret, handler om oprindelsen af nogle af Danmarks
største klitter, hvis eksistens længe har undret geologer.
Kan et broderi fra
vikingetiden inspirere til forandring i nutiden?
ULLA
MANNERINGPh.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilforsker,
forskningsprofessor MSO på Nationalmuseet
Forskningsprofessor Ulla Mannering var medstifter af det
verdensførende Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet i 2005.
Hun har bl.a. drevet metodeudviklingen indenfor 14C-analyse af tekstil, samt
fiber-, farve-, protein- og isotopanalyse af de danske forhistoriske tekstil-
og skindfund. I dette foredrag vil hun bringe os tilbage til vikingetiden. Vi
taler meget om genbrug og bæredygtighed, men vi omgiver os med tekstiler og
skindmaterialer uden at tænke meget over, hvor de kommer fra, og hvordan de er
produceret. Vi kasserer raskt vores tøj, fordi vi ikke ved, hvordan det skal
repareres, eller fordi det er umoderne. I vikingetiden derimod var man
fuldstændig afhængig af en lokal produktion af tekstiler til tøj og til alle
livets forskellige gøremål, og tekstilproduktionen var fuldstændig integreret i
og afhængig af landbrugets årshjul. Tekstiler og skindmaterialer var
eftertragtede ressourcer, som også spillede en afgørende rolle i den voksende
handel og rejseaktivitet. I de arkæologiske kilder kan vi se, hvorledes genbrug
var en vigtig del af hverdagen i vikingetiden. Men kan et broderet stykke
tekstil fra en 1000 år gammel højstatusgrav inspirere til forandring af vores
egen hverdag?
Blue eyes, dark skin - how we know what our ancestors looked like
HANNES SCHROEDERForhistorisk DNA-forsker, lektor og sektionsleder af Sektion for Molekylær Økologi og Evolution, Globe Institute, Københavns Universitet
Hannes Schroeder, hvis forskning er blevet publiceret bl.a. i Nature, Science og National Geographic, har gjort sig internationalt bemærket ved sin brug af analyser af forhistorisk DNA (ancient DNA) og isotoper til at besvare arkæologiske spørgsmål. Han har bl.a. stået bag nyskabende undersøgelser af mennesker i det forhistoriske Europa, inklusiv i Danmark. I dette foredrag vil han fortælle om, hvor langt man er kommet i at kunne fortolke udseendet af vores forfædre -.
Entré: 110 kr
