Det Kgl. Danske Haveselskabs Have

Frederiksberg Runddel 1, Frederiksberg

Onsdag den 10. juli 2024, kl. 19:30.



Ballet

Verdensballetten, Premiere i Det Kgl. Haveselskabs Have

Kom til Verdensballettens festlige premiere i Det Kgl. Haveselskabs yndige og stemningsfulde have. Med Brøndsalen som charmerende bagtæppe byder vi ind til en herlig balletoplevelse i et af byens skønneste åndehuller.

Verdensballetten byder velkommen til magisk dans og musik på Frederiksberg.

FORESTILLINGEN
I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr, og med kunsten og naturen som kulisse, skabes en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Entré: Fra 395 - 775 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden