Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Fredag den 10. maj 2024, kl. 20.



Hip-Hop/Reggae

Tarrak (GL)

Hårdtslående grønlandsk rap med TARRAK i VEGA. TARRAK, en af Grønlands vigtigste rappere, står som en central stemme i en ung generation af grønlændere, der kæmper for at definere en moderne og selvstændig grønlandsk identitet.

Han brød igennem med debutalbummet FxGxS fra 2016, hvor især sangen "Tupilak" blev et stort viralt hit.

I 2019 udkom albummet Josef Tarrak, der er et dybt personligt og selvbiografisk projekt, som senere har udmøntet sig i et teaterstykke af samme navn. Senest har han udgivet singlen "Uummatima" featuring selveste Suspekt i april 2023.

For TARRAK hænger det politiske sammen med det personlige, og der er i dén grad noget på spil i TARRAKs tekstunivers. Rapperen leverer hård kritik af kolonialistisk tænkning, men også en opsang til grønlænderne om at stå ved deres egen identitet og kultur.

TARRAK fik bl.a. tildelt Talentprisen ved Koda Awards 2017, Årets Pris ved Koda Awards 2021 og Selvstyrets Naalakkersuisuts Opmuntringspris i 2017. Udover dette medvirker han også i den roste dokumentarfilm "Kampen om Grønland" (2020).

Entré: 160 kr

Køb/bestil billet