Posthuset

Banegårdspladsen 7, Ballerup

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 19-21.

Arrangør: AOF Storkøbenhavn/Ballerup



Foredrag

Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe

Vidste du at AOF er lige så gammel som DR?. AOF runder 100 i år og DR fylder 100 år i 2025- Det skal fejres og derfor byder vil velkommen til denne spændende aften med Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe.

Igennem alle årene har DR institutionen udviklet sig fra folkeoplyser og formidler af lødig klassisk musik til mastodont på alle medieplatforme.

Alex Nyborg Madsen har været med på rejsen fra 1984 til 2022 og Søren Rebbe fra 1996. I årenes løb har de gennemlevet forandringen fra monopol til et mediemarked med masser af konkurrence.
På trods af alle forandringer igennem årene, er der en rød tråd; fællesskab.

Fællesskabet er essensen af flowradio og det er blevet mere udtalt med tiden. Radioen samler mennesker. Vi lytter sammen, selvom vi er hver for sig. Lytterne er medlem af en klub, hvor de
ikke nødvendigvis kender de andre medlemmer; men radioen giver dem en fælles reference
I de første mange år var det institutionen som autoritet. Formidlingen gik fra DR til lytterfællesskabet. Senere blev lytterne inddraget pr. brev og telefon og med internettet er det
blevet muligt for lytterne at medvirke og bidrage i real time. Men selvom man ikke altid har mulighed for at deltage aktivt som lytter, finder man mange radioer på alle typer af
arbejdspladser. Fra kontorer over byggepladser til fabrikshaller, vidner de om, at man er en del af det store fællesskab.

I lighed med arbejderbevægelsen, har radioen bevæget sig imod en mere individuel kultur. Valgmulighederne er blevet flere og i forsøget på at fastholde medlemmer og lyttere, er der
opstået et mere kommercielt marked.I mange år var radioværterne engagerede personligheder, der havde et tæt forhold til musikken, de spillede, og et stærkt engagement i at formidle
information og skabe forbindelse til lytterne.

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at overlægens veltalende søn fra Falster og håndværkerens rodehoved af en knægt fra Frederiksværk skulle finde sammen i et nært venskab; i radiostudiet,
på festivalpladser, backstage, på fodboldstadioner og privat. De fandt fællesskabet i musikinteressen, formidlingslysten og deres uhøjtidelige selvironi. På den måde mødte de radiolytterne,
der tog dem til sig og de har mødtes lige naturligt med stjerner og berømtheder som med festivalfrivillige og publikummer. Sammenlagt har de ca. 80 års erfaring med radio og har masser
af historier om møder med Kronprinsen, Kim Larsen, Michael Laudrup, Tina Dickow, Sanne Salomonsen og et hav af andre danske og internationale personligheder. Ved siden af radiokarriererne
har de også erfaring med tv, film, foldboldbranchen og ikke mindst musikbranchen, der bidrager til deres store samling af sjove og rørende anekdoter

Underviser: Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe
Hold: 0424111003.

Læs mere på hjemmesiden