URBAN 13

Bispeengen 20F, Frederiksberg

Lørdag den 18. maj 2024, kl. 20-23.59.



Musik

Gradience + support: Cold Culture | URBAN 13 [release]

Gradience er en ny dansk duo, der nedbryder mentale og musikalske mure med sin kraftfulde fusion af trap-rap, black metal, metalcore og deathcore.

Den 18. maj afholdes releaseparty for bandets debut-EP, 'Ironsight.
Her udfolder duoen sit stilistiske overskud ud i en personlig historiefortælling, der omhandler det at blive set som fremmed og de følelser og handlinger, dette skisma kan medføre.
Support: Cold Culture

Forsalg: 125 kr. (+gebyr)Dørsalg: 150 kr. (+gebyr)Dato: 18.05.2024Døre: 20.00Koncertstart: 20.30Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)

GRADIENCE - Ironsight - EP Biografi 2024
GRADIENCE består af vokalist og lyriker Gavin Mistry og musiker og visuel kunstner Jakob Harris. Begge har tidligere skabt musik i andre sammenhænge, Gavin i hiphop-miljøet og Jakob som en fast bestanddel af det danske metal-miljø, hvor han udover at skabe lyd og billede til egne projekter også leverer visuelle produktioner til forskellige bands og artister.
Da Jakob og Gavin mødtes i 2022, var kemien åbenlys, og de to besluttede sig for at forene deres musikalske verdener til én fælles vision. Fra starten havde de en klar idé om at bryde konventioner og skabe musik, som ikke var hørt før på metalscenen. Vejen frem var at fusionere individuelle erfaringer og musikalske genrer og skabe musik, som de selv ville lytte til og skrive om personlige emner, der lå dem på sinde. 'Gradience' betyder fraværet af en klar grænse mellem to kategorier, hvilket signalerer lige præcis det, som duoen sigter efter.
Den fælles vision har nu resulteret i de fem sange på GRADIENCEs debut-EP 'Ironsight', som er indspillet i sommeren 2023 med producer Chris Kreutzfeldt (Cabal, Møl). På EP'en fusionerer duoen på forunderlig vis forskelligartede musikalske elementer: Fra melodiøs metalcore, storladen black metal, tung deathcore og groovy trap rap og fremmaner hermed et unikt udtryk, der rummer følelser som vrede, aggressivitet, melankoli og sorg såvel som en ærlighed og sårbarhed, der gør musikken og lyrikken relaterbar og nærværende.
Support: Cold Culture.

Entré: 125 kr

Køb/bestil billet