Pumpehuset

Studiestræde 52, København V

Torsdag den 1. august 2024, kl. 19-23.



Musik

Alchemist & Boldy James

Det bliver en aften lige til hiphop-historiebøgerne, når en af verdens helt store producere krydser klinger med en af de mest unikke undergrundsstemmer til koncert i Pumpehuset den 1. august.

Alchemist er med rette en af klodens mest eftertragtede hiphop-producere. Han er evig aktuel og indgår konstant i nye projekter - senest sammen med Earl Sweatshirt på albummet "Voir Dire". Tidligere har han produceret Kendrick Lamar, Mobb Deep, Freddie Gibbs, Travis Scott, Nas, Lil Wayne og mange, mange flere. Alchemist har desuden været officiel turné-DJ for Eminem og Action Bronson, og nu får København muligheden for at opleve sværvægteren på nært hold. Ja, måske kommer vi endda til at se Alchemist rappe.

Boldy James fra Detroit udgav sit første album "My 1st Chemistry Set" i 2013, og det var i sin helhed produceret af Alchemist. De to mødtes via Boldys fætter Chucky English, og sammen har de foruden Boldys debut lavet "The Price of Tea in China" og "Bo Jackson". De to sidstnævnte er begge moderne hipohp- klassikere. Det rygtes, at Boldy James er på nippet til at udgive pladen "Drug Dilla" med beats fra afdøde J. Dilla.

Live er duoen en fænomenal oplevelse og der er lagt i ovnen til en mere eller mindre legendarisk aften i Pumpehuset.

Entré: 270 kr

Køb/bestil billet