VEGA

Enghavevej 40, København V

Fredag den 3. maj 2024, kl. 20.



Rock/Pop

Defacing God (DK) + Mother of All (DK) + Sylvatica (DK)

Tredobbelt metaltrussel spidder Lille VEGA. Glæd dig til en aften i metallens tegn, hvor du kan blive savet over af tre stærke danske navne. Defacing God.

Defacing God spiller mørk, melodisk death metal og er inspireret af de rige skandinaviske metaltraditioner. De balancerer mellem store melodier, symfonier og balstyrisk smask-lige-i fjæset-metal med inspiration fra hekseri, okkultisme og det obskure. Defacing Gods fortælling baserer sig på genopstandelsen af Lilith, en kvindelig dæmonisk figur fra jødisk folklore, som flår lytteren med ind i deres mørke univers og trækker dem igennem en tidsrejse af okkulte myter og gamle, historiske fortællinger. De udgav i 2022 albummet The Resurrection of Lililth.

Mother of All
Mother of All er et soloprojekt, som multi-instrumentalist Martin Haumann (Myrkur, Afsky, Timechild, Essence) står i front for. Han får selskab af medlemmer fra Lamentari, Chaoswave og Withering Surface. Stilen er death metal med melodiske og progressive elementer. Sangene er varierede, eklektiske og udforsker altid nye sider af kunstformen. Inspirationen til musikken har sine rødder i metallens store, sorte heksegryde. Mother of All udgav deres første fuldlængde album Age Of The Solipsist i 2021 og er lige nu aktuelle med singlen "Cosmic Darkness".

Sylvatica
Sylvatica har shreddet fængende melodier og episke soli siden 2009. Sidste år udgav de albummet, Cadaver Synod. Med lyrik, som omhandler dunkle historier fra middelalderen og en gavmild brug af kirkeorgel, theremin og gregoriansk kor, har albummet udformet sig både dystert og stemningsfuldt. Alt sammen kombineret med Hammond-orgel og synthesizers, hvilket skaber en 70'er-agtig og til tider doomet stemning. Bandets klassiske lyd træder stadig igennem, men leveres denne gang med et nyt twist.

Entré: 225 kr

Køb/bestil billet