Gråbrødre Torv

Gråbrødretorv, København K

Lørdag den 27. april 2024, 11:00-13:00.

Arrangør: LOF Øresund



Ekskursion

Byvandring: I øllets fodspor med Allan Mylius Thomsen

Øl har mennesket kendt til i omkring 7.000 år. På Christian 4's tid var der 116 bryggerier indenfor voldene i København. Alle drak øl, fra spædbørn til oldinge.

Alle drak øl - fra vugge til grav
Øl har mennesket kendt til i omkring 7.000 år. På Christian 4's tid var der 116 bryggerier indenfor voldene i København. Alle drak øl, fra spædbørn til oldinge.
Byhistorikeren og ølskribenten Allan Mylius Thomsen tager os med på en tur gennem det gamle København i øllets fodspor. Vi hører om klostrenes munke- og nonneøl. Om hvordan kirkerne lejede bryggerudstyr ud, til bryggere, der ikke havde råd til de dyre kobberkedler. Hvordan Bryggerlauget, der bliver stiftet i 1525, bliver et af byens mest magtfulde laug.
Vi hører om de mange små bryggergårde, bryggeteknikken og også det importerede øl, der ofte var af langt bedre kvalitet. Vi kommer forbi Carlsbergs vugge og besøger det eneste bryggeri, der i dag findes indenfor den gamle voldlinje.
Turen går op i det gamle bryggerkvarter omkring Pisserenden, hvor den første pilsnerøl blev brygget i Danmark.

Tilmelding nødvendig via lofkurser.dk Holdnr.36105.

Pris: 175 kr

Læs mere på hjemmesiden