Hørsholm Bibliotek

Bibliotekstorvet 1, Hørsholm

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19-20.30.



Andet

Forfattermøde: Eva Tind

Mød forfatter Eva Tind, når hun gæster Hørsholm Bibliotek til en samtale om sin seneste, uhyre godt anmeldte roman Citronbjerget, som udkom sidste år.

I 2023 udkom Eva Tind med sin femte roman Citronbjerget. Citronbjerget handler om Sui, som forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea. Selvom Sui har rødder i landet, er alt fremmed. Selv hytten føles ubekvem, da den tårnhøje bedstefar har dimensioneret den efter sin egen krop. Kan hun overhovedet spejle sig i ham, når han er død? Hvem er den mand, der opsøger hende og påstår, at de kender hinanden? Og hvorfor ligger der bittesmå påfuglevifter i tændstikæsker i køleskabet? Da hyttens gartner anklages for mordbrand, og hans datter forsvinder, suges Sui ind i et familiedrama, der forankrer hende på bjerget og sætter hendes skilsmisse i et andet lys.

CITRONBJERGET er et forunderligt sted og en roman om at miste fodfæstet og genfinde balancen. En fortælling om kærlighed - den man fravælger, den man mister og den, der blomstrer helt af sig selv.

Arrangementet er et samarbejde mellem Hørsholm Bibliotek og Ældre Sagen.

Ønsker man på egen hånd eller evt. med sin læsegruppe at gå dybere ind i romanen, har Forlaget Gyldendal lavet læsekredsmateriale til bogen - læs mere her

Billetter koster 30 kr. og kan købes her fra siden fra den 7.3.24.

Entré: 30 kr

Køb/bestil billet