Morsø Folkebibliotek

Holgersgade 7, Nykøbing M

Torsdag den 20. juni 2024, kl. 10-12.



Baby/barsel

Fars Legestue

I samarbejde med Sundhedscentret og Sundhedsplejen inviterer Morsø Folkebibliotek indenfor til Fars Legestue på udvalgte torsdage frem til sommer.

Formålet er at give fædre på barsel et rum hvor de kan mødes og være, med andre mænd og fædre. Biblioteket stiller legeområdet samt tumle- og sanseredskaber til rådighed. Vi er desuden vært for kaffe, the og vand, samt snacks til børnene.

Biblioteket ønsker at være jeres alternativ til den helt klassiske "kaffeklub", og give jer et fysisk rum med masser af plads til leg og læring. Børnebibliotekarerne er jeres faste værter, og vi vil byde jer velkommen, og altid være behjælpelig med at finde bøger til børn i alle aldre.

Vi har højstole, madpakkeområde, mikroovn, pusleplads og magasiner og selvfølgelig bøger til fri afbenyttelse.

Nyd den særlige babytid med andre fædre, få jer en kop kaffe og en god snak. Her er plads til at være som I ønsker det.

Det kræver ingen tilmelding, så derfor møder du og dit barn bare op i børnebiblioteket på Morsø Folkebibliotek.

Fri entré