STARS

Algade 84, Vordingborg

Fredag den 31. maj 2024, kl. 20.



Musik

Cabal & nakkeknaekker

CABAL er et tungt og dystert musikalsk inferno der med sin dybt aggressive og mørke tilgang til sangskrivning har bevist sig som en af de største eksportsucceser på den danske metalscene nogensinde.

Bandet har turneret uafbrudt siden de for alvor brød igennem i 2021, og har adskillige store turnéer og koncerter over hele verden i rygsækken, herunder som support for Parkway Drive og Lorna Shore, Dying Fetus og Knocked Loose. De har sågar gæstet den prestigefyldte Never Say Die! Tour to år i træk, samt spillet hele to gange på Copenhell, først i 2019 og senest i 2023. NAKKEKNAEKKER har på ganske kort tid slået sig fast som et af de mest hypedenavne på den danske metalscene, og når man oplever bandets eksplosive liveshow er det åbenlyst hvorfor de har taget den med storm, uden at udgive én eneste sang. NAKKEKNAEKKER trækker old-school dødsmetal igennem et moderne, ungdomsdrevet filter, og resultatet er et aggressivt og energisk sonisk angreb, hvor der både kan trækkes tråde til de gamle dødsmetal-legender såvel som moderne hardcore. UNG BILLET: 100,-. Gælder til alle unge under 25 år - kræver fremvisning af gyldigt sundhedskort.

Entré: 200 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet