Teatret ved Sorte Hest

Vesterbrogade 150, København V

Fredag den 7. juni 2024, kl. 21.



Anden forestilling

Godnathistorier Til Nabolaget

Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 40 min uden pause.

Hver aften anbringer vi 50 stole til publikum under åben himmel på teatrets p-plads. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor og skaber en magisk intimscene med kulørte lamper. Her vil skiftende scenekunstnere optræde med en kurateret blanding af teatertekster og skønlitteratur, poetisk digtoplæsning, musikalske indslag m.m. Undervejs byder vi på kaffe, te og lidt sødt, og andre forfriskninger kan købes i baren. Vi udlåner varme plaider til de forfrosne og paraplyer i tilfælde af regn. Gratis entré og ingen pladsbestilling - bare mød op i god tid. Programmet offentliggøres løbende.

Entré

Læs mere på hjemmesiden