Kulturhus Kappelborg

Skolevej 5, Skagen

Torsdag den 9. maj 2024, kl. 12.30.



Jazz

Frokostjazz / Nanna Carling Swingband

NB. Denne frokostjazz foregår på Kristihimmelfartsdag torsdag den 9. maj. Sopransaxofonist og sangerinde, Nanna Carling byder sine lyttere på humørspækket, ernegisk swingjazz, hvor alle kan være med! Og det leveres med stor karisma og indlevelse!

Nanna Carling er den fødte performer og alle der oplever hende, falder pladask for hendes talent og sprudlende scene-performance! Trods sin unge alder af 25, har Nanna allerede gjort sig store erfaringer med optrædener på scener i hele verden. Hun har blandt andet spillet på. Birdland Jazz Club i New York,. Rock That Swing festival i München,. The Opera House i Tel Aviv,. Seoul Lindyfest i Korea og. Big Bang Swing i Bangkok. Nanna Carling optræder fra tid til anden også med sin berømte faster,. Gunhild Carling. Tidligere i år fejede Nanna Carling og søstrene (der begge er med i hendes swingband), alle konkurrenterne af banen i "Sverige har Talent" (TALANG 2023) og nåede til semi-finalen. Nanna Carling er fremadstormende og spås en stor, stor fremtid! Front for sit dygtige Nanna Carling Swingband, hvor hendes tre søstre også medvirker, spiller hun sine spændende kompositioner, der med et moderne og nyskabende twist giver mindelser om Duke Ellington og Billie Holliday. Altid med en glæde og energi, som alle må overgive sig til!

Entré: 320 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet