Tobaksgaarden

Tobaksgården 7, Assens

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 20.30.



Jazz

Santa Cruz

Poul Halberg (guitar),. Hans Ulrik (saxofoner),. Frans Bak (keyboard),. Bo Stief (elbas) og. Alex Riel (trommer). Santa Cruz er et legendarisk dansk jazz-rock-fusions-band, som har spillet sammen i mere end 30 år.

Alle fem bandmedlemmer er veletablerede og højt anerkendte musikere og komponister, som gennem mange år har sat et kraftigt præg på dansk musikliv - og på kryds og tværs af genrer. Alligevel bliver de ved med at mødes og udfordre hinanden i deres helt specielle udgave af fusionsmusikken. Orkestret har siden debuten i 1985 udgivet 4 anmelderroste albums. Da Alex Riel for nogle år siden modtog den ærefulde Ken Gudman Pris, blev Santa Cruz gendannet for at hylde deres bandmedlem. Det gav orkestret en ny energi, og en kæmpe lyst til at spille koncerter igen, som de heldigvis - med jævne mellemrum - har holdt fast i lige siden. Både for at præsentere de bedste af deres ældre numre, og for at mærke musikken vokse og udvikle sig sammen med publikum. En koncert med Santa Cruz er en musikalsk legestue på højt niveau. De er musikalske legekammerater i et univers af rock, jazz og det indimellem. Enhver der har oplevet en livekoncert med bandet vil ikke være i tvivl om, at de elsker det!

Entré: 250 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet Søg filmspilletider