Bartof Station

Solbjergvej 3, Frederiksberg

Fredag den 17. maj 2024, kl. 21-23.59.



Rock/Pop

Ozzy Jam og Foo Jam på Bartof Station

Endnu engang lægger Bartof Station lokaler til et brag af en dobbeltkoncert, hvor to af landets bedste og mest gennemførte tributebands går sammen om at ryste publikum i deres grundvold. For første gang optræder Ozzy Jam og FooJam på samme scene.

Så her får du det bedste i rock fra 80'erne og 90'erne og helt frem til nu

Ozzy Jam hylder The Prince of Darkness, The Blizzard of Ozz, The Godfather of Heavy Metal. Som de eneste i DK spiller de alle de kendte numre fra hele hans solokarriere, med enkelte afstikkere til hans tid i Black Sabbath. Det er et show ud over det almindelige med kors, blod, flagermus og hele svineriet.

I selskab med Ozzy Jam vil du kunne høre de melodiske guitarsoli fra Randy Rhoads, Zakk Wilde og Jake E. Lee og kunne synge med på numre som Crazy Train, Bark at the Moon, Mama I'm coming home, No more tears og Mr. Crowley.

Bandets medlemmer er alle meget rutinerede musikere fra den danske livescene og har fortid i mange forskellige bands både kopi- og originalmusik. Bandet er eminente til at engagere publikum, og det er garanti for massiv rockfest hver gang Ozzy Jam fyrer op under the Crazy Train.

Bandet ligger uhyggeligt tæt op af Ozzys stil og lyd, og der er garanti for en ud-af-kroppen oplevelse - som det også er med Ozzy selv!FooJam blev dannet I 2009 af Mads og Rene, som begge havde en stor forkærlighed for Foo Fighters. De besluttede sig simpelthen for at lave verdens fedeste Foo Fighters jam band. Intet mindre kunne gøre det. Missionen lykkedes og FooJam er i dag en nærmest uhyggeligt velspillende, sammentømret og ikke mindst autentisk konstellation. Deres overbevisende lydgengivelse, slående visuelle lighed og ikke mindst fantastiske sceneshow gør, at en FooJam-koncert føles som om kongerne fra Foo Fighters selv er tilstede på scenen!

Entré: 195 kr

Køb/bestil billet