Hørsholm Bibliotek

Bibliotekstorvet 1, Hørsholm

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 16.30.



Andet

Film: Music for black pigeons

Torsdag d. 16. maj 2024, kl. 16.30-18.05 på Hørsholm Bibliotek, Lilletrommen. Billetpris: gratis. Se Jørgen Leth og Andreas Koefoeds Robertnominerede jazz-dokumentar gratis i Lilletrommen.

Jørgen Leth og Andreas Koefoeds film (2022) søger ind til musikkens væsen og de kreative processer med den danske jazzmusiker og komponist Jakob Bro som omdrejningspunkt - sekunderet af nogle af vor tids mest indflydelsesrige jazzmusikere, heriblandt Bill Frisell, Lee Konitz, Palle Mikkelborg og Midori Takada. Men er det overhovedet muligt at sætte ord på musikkens væsen? Filmen handler om at være til stede i nuet, om at spille og improvisere, om at videreføre arven fra generationer af jazzpionerer. Filmholdet har fulgt Jakob Bro gennem 14 år og overværet hans musikalske møder med musikere på tværs af generationer og landegrænser. Gennem Bros kompositioner udforsker filmens karakterer musikkens rum og giver poetiske, livsbekræftende og humoristisk svar på i hvert fald nogle af de spørgsmål, der stilles. 'Music for black pigeons' er nomineret til hele tre Robert-priser, bl.a. for bedste dokumentarfilm. Du får en påmindelse på mail 2 dage før arrangementet afholdes.

Køb/bestil billet