Metronomen

Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Torsdag den 25. april 2024, 19:30 - 21.30.



Rock/Pop

Thorbjørn Thorslunds Orkester og Jan Hilmar solo på Metronomen

Der bydes på dobbeltkoncert med Jan Hilmar solo og Thorbjørn Thorslunds Orkester. Det er egne sange på dansk i en både intim og energifyldt atmosfære. Døren åbnes kl. 19 og koncerten varer i alt 2 timer.

Kl. 19.30 - Jan Hilmar

Jan Hilmars seneste udgivelse hedder "Enspænder". Et Halvbum med seks varme og sjælfulde sange, der kredser om livets skrøbelighed og forgængelighed.

"Enspænder" er håndspillet med akustiske instrumenter af nogle af landets fornemmeste musikere, og bygget op omkring Jan Hilmars sang og spanske guitar.

Som titlen antyder, spiller Jan Hilmar solo på Metronom, og aftens sætliste vil udover ovenstående sange bestå af hans jazz-vise-popsange.

Kl. 20.30 - Thorbjørn Thorslunds Orkester

Danmarks nye folkeband, rykker ud med sin helt egen krøllede form for poprock. Anført af trubaduren Thorbjørn Thorslund, der leverer tekster af højeste kaliber om vore daglige liv og eksistenser - og som ikke er bange for at trække bossa, reggea, funk og jazzelementer ind i sit solide popfundament. Musikken og de iørefaldende melodier er tilsat bløde harmonier og danske tekster skåret ud af hjertet, af livet, af de mennesker, der formet os og givet os retning.

Thorbjørn Thorslund og hans orkester debuterede i 2023 med albummet Nostalgikeren.

Det her er noget nyt, selvom man hele tiden genkender hjørner af Thorslunds 80´er inspirerede bagkatalog, fra Lars HUG til Rugsted og Kreutzfeldt, fra Søren Kragh Jacobsen til C.V. Jørgensen. Her er hele herligheden kalibreret til vor tidszone af Danmarks nye trubadur og hans rutinerede folkeband.

Denne aften på Metronomen består Orkesteret af:

Thorbjørn Thorslund på Vokal og Guitar - Daniel Kristiansson på Bas - Michael Olsen på Trommer - Steen Jørgensen på Keyboard - Mette Guldagger på Vokal - Kasper Bregenborg på Percussion - Peter Thomsen på Saxofon

Entré i alt 100 kr. og betales ved indgangen.

Der vil være mulighed for at købe vand, øl og vin til rimelige priser.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden