Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 20.



Musik

Kindsight (DK) + Special Guest: 7ebra (SE)

Kindsight tænder indierockens projektørlys i VEGA. Den danske indierock-kvartet Kindsight skaber musik, der fusionerer lyden af 90'ernes alternative rock med skandinavisk pop.

Bandet består af Søren Svensson, Anders Prip, Johannes Jacobsen og forsanger Nina Hyldgaard Rasmussen, hvis unikke stemme vækker associationer til Molly Rankin fra Alvvays og Hope Sandoval fra Mazzy Star.

I marts 2022 så Kindsights debutalbum, Swedish Punk, dagens lys. Albummet fik positive anmeldelser med blandt andet fem ud af seks stjerner i musikmagasinet, Gaffa, med ordene "Her er alt i alt tale om en storartet debutplade."

Adskillige internationale magasiner og medier har lagt mærke til kvartetten. Atwood Magazine skriver bl.a. om debutalbummet:

"A stunning record that shines with alternative warmth and wonder, Kindsight's debut 'Swedish Punk' is as catchy as it is impassioned: An energetic and emotive upheaval of soaring indie rock and feverish dream pop that inspires, uplifts, and leaves us truly breathless."

Siden udgivelsen af Swedish Punk, har Kindsight turneret i Danmark, Sverige, England og Tyskland. I marts 2023 spillede bandet på SXSW i Austin, Texas, og inden sommerens koncert på Rising-scenen på Roskilde Festival, slår kvartetten vejen forbi Ideal Bar.

Entré: 190 kr

Køb/bestil billet