Hvalsø sognegård

Præstegårdsvej 2 B, Hvalsø

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19.30.



Gospel/Kor/Fællessang

Sangarrangement i Hvalsø Sognegård

Vi synger de lyse nætter ind. Tilbring en times tid i selskab med forårets og sommerens mest elskede danske og nordiske sange, fra Thøger Larsen over Tove Ditlevsen til Alberte Winding.

En opløftende, lyrisk aften, hvor sang og musik fremføres af Hvalsø sognekor, kirkesanger Helene Gerup, organist Linda Baarsgaard og et antal endnu ukendte, hemmelige gæstesolister. Og sidst, men ikke mindst, alle jer, der vil komme og synge med denne aften.