Enghave Kirke

Sønder Boulevard 120, København V

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 14.



Gudstjeneste

Gudstjeneste: Tirsdagsmøde - om Kim Larsen

Jan Eriksen: Kim Larsen - sangene og inspirationenDet var i 1949 eller cirka deromkring, Kim Larsen kom til verden i en stuelejlighed i Sølvgade i København. Senere flyttede han med sin mor og bror til nordvestkvarteret i København.

Han fandt sin vækkelse på Askov Højskole og nåede at arbejde to år som lærer, inden Christianshavn og musikken bragte ham sammen med resten af Gasolin. Det førte til en karriere som solist, der i begyndelsen af 80'erne bragte ham omkring New York, hvor han fik idéen til 'Midt om natten'. Senere flyttede han til Fyn, hvor han opnåede sin tredje musikalske ungdom med bandet Kjukken. I foredraget taler Jan Eriksen om Kim Larsens betydning, hans kampe, hans nederlag og selvfølgelig hans mange succeser. Han taler også om Kim Larsens mindre kendte sider. Ligeså vel som Kim Larsen var en stor ynder af dansk vise- og revykunst, var han i besiddelse af en stor litterær interesse, der gennemsyrer alle hans plader. Journalist og forfatter Jan Eriksen har flere gange interviewet Kim Larsen, hans musikervenner og andre omkring ham. Han har anmeldt Kim Larsen og Kjukkens koncerter og plader i alt mere end 20 gange. Alle er velkommen til Tirsdagsmøder i Enghave KirkeForedrag, fællessang, bankospil og udflugter. Lyder det som noget for dig? Så kig forbi Tirsdagsmøder i Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120 på Vesterbro, hvor vi efter en kort gudstjeneste hygger os med socialt samvær og fælles aktiviteter. Arrangementerne er gratis og kræver som regel ikke tilmelding. Ved Jette Steffensen.

Læs mere på hjemmesiden