Sct. Mortens Kirke

Vester Kirkestræde 7, Randers C

Onsdag den 8. maj 2024, kl. 19:30.



Klassisk

Frédéric Chopin - den geniale klaverkomponist

Den armensk-græske pianist Anna Nadiryan spiller et rent Chopin-program i 175-året for hans død.

Anna Nadiryan er en armensk-græsk pianist. Hun begyndte på klaver som 5-årig, havde sin offentlige debut i Tbilisi Concert Hall i Georgien som 10-årig og spillede på landsdækkende TV i Armenien som 12-årig. Anna har vundet præmier i flere klaverkonkurrencer i løbet af sin ungdom og blev uddannet klaverlærer (2003) og klassisk klaversolist (2007) på Philippos Nakas Conservatory i Athen. Hun dimitterede fra sine to uddannelser med et karaktersnit på 12 og hædersbevisninger for særligt gode afgangskoncerter i begge tilfælde. Mellem 2003 og 2012 arbejdede Anna som underviser på et konservatorium og som solist, kammermusiker og akkompagnatør ved talrige koncerter.

I 2012 flyttede hun til Danmark og har her fortsat sit musikalske virke.

Fri entré