Parkteatret

Jernbanegade 41, Frederikssund

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 10, 16 & 18.30.



Film: Andre Film

Skolen ved verdens ende (A Yak in the Classroom) (t.f.a)

'Skolen ved verdens ende' hedder filmen, og det er ikke helt forkert, for Lunana er vitterligt den fjerneste dal i det bhutanske Himalaya - otte dagvandringer fra nærmeste by og uden elektricitet, internet og hvad en moderne bybo ellers måtte have brug.

For. Og en sådan en er Ugyen, der bor i Bhutans hovedstad Thimphu, men egentlig drømmer om at flytte til Australien og gøre karriere som musiker. Desværre har hans chef lagt helt andre planer for ham. Som sidste led i uddannelsen udstationeres han som lærer i Lunana. Manglen på moderne bekvemmeligheder giver Ugyen abstinenser, men de mennesker, han møder, viser sig hurtigt at kunne opveje alle afsavn. Bhutan er kendt for at have afløst brutto-national-produktet med en slags brutto-lykke-index, og det smitter - især i disse tider. Udover sin opløftende historie og et højst charmerende persongalleri (inklusive yakoksen, som bor i skolens klasseværelse), så er filmens bjergtagende landskaber nok til at sende én i svingninger. Ikke sært, at det amerikanske Film Akademi mente, at filmen er en Oscar værdig.
Kilde: Camera Film.

Søg filmspilletider