Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Torsdag den 14. november 2024, kl. 10-12.



Foredrag

Politi og anklagemyndighed - udvikling og tendenser i de sidste 25 år

Mød politidirektør Kirsten Dyrman. Vi hører ofte om politiet i medierne, mens anklagemyndigheden i det daglige lever en mere anonym tilværelse.

For begge parter gælder det vilkår, at de som oftest ikke kan udtale sig om det, de konkret beskæftiger sig med, mens alle andre kan ytre sig frit om de selvsamme emner og sager.

Hvorfor er det sådan? Hvordan er det at arbejde under disse vilkår? Og hvordan ser politiet i det hele taget på den udvikling, som politi og anklagemyndighed har gennemgået i de seneste 25 år?

Dét er nogle af de spørgsmål, som politidirektør Kirsten Dyrman besvarer i dette eksklusive foredrag om politi og anklagemyndighed.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for politi, anklagemyndighed, samfundsforhold og demokratiets udvikling.

Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Kirsten Dyrman har siden 2020 været politidirektør i Østjyllands Politi.

Arrangør: FOF Aarhus.

Entré: 125 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden