Stadsbiblioteket i Lyngby

Lyngby Hovedgade 28, Kongens Lyngby

Lørdag den 20. april 2024, kl. 11-15.



Andet

Videnskabsmarked - Forskningens døgn for hele familien

Oplev DTU ScienceShow, Øresundsakvariet og Cirkus Naturligvis KU. Mød Robotten fra DTU Compute og se eksperimenter i Experimentariums trykkabine, som er udviklet i samarbejde med Andreas Mogensen. Og hør om livet i den Internationale Rumstation ISS.

Program

Kl. 11-15:

DTU Scienceshow. Spændende og eksplosive forsøg med ild og elektricitet. Shows kl. 12.30 og kl. 14.

Øresunds dyreliv. Mød Øresundsakvariet KU, rør en fisk og hør om hvordan forurening påvirker havets dyreliv.

Insekternes superkræfter. Byg en insektmuskel eller fold insektvinger med Cirkus Naturligvis KU og oplev insekternes vilde superkræfter.

Kan en flødebolle overleve i rummet? Få et indblik i naturfænomenerne i det ydre rum med Experimentariums trykklokke, udviklet i samarbejde med Andreas Mogensen.

Robotterne kommer. Mød robotten fra DTU Compute, og få en snak med den og dens programmører.

Kl. 11-12: Livet ombord på den Internationale Rumstation ISS. Astrofysiker Lars Occhionero, Kroppedal Museum, fortæller om hvad Andreas Mogensen og de andre astronauter egentlig foretager sig på rumstationen. Hvordan deres kroppe forandrer sig i vægtløs tilstand og hvordan de klarer hverdagens opgaver.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden