Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Fredag den 3. maj 2024, kl. 20.



Elektronisk

Arms and Sleepers (US) - Immersiv koncert

Eklektisk-elektrisk - Arms and Sleepers i VEGA. Arms and Sleepers er producer Mirza Ramics elektroniske trip hop-hjertebarn, der sammen med det tidligere medlem Max Lewis har en imponerende diskografi med glitchede grooves bag sig.

Den musikalske DNA-streng vikler sig fra eksperimenterende hiphop til malerisk ambient og panoramisk eufori over i moderne postrock.

Arms and Sleepers kommende plade, What Tomorrow Brings (2024), strækker sig over fire forskellige musikalske dele, der alle taler ind i den personlige omvæltning, det er at blive tvunget ud af sit hjem. På albummet henter Mirza Ramic inspiration fra Kenneth Branaghs prisbelønnede coming-of-age-drama Belfast. Da kampene i Ukraine brød ud, reflekterede Ramic over sine egne oplevelser med krig tæt inde på livet og brugte erfaring samt refleksion som kreativ motor for What Tomorrow Brings.

Albummets fire sektioner: 'Innocence', 'Melancholy', 'Rupture' og 'Reflection' er en refleksion over Mirza Ramics liv og erfaring, men også et billede på den identitet, Ramic siden har skabt.

Mens nyere Arms and Sleepers udgivelser, som skæringen former kingdoms (2022), er krydret med kække saxofonomkvæd og synkoperede 16-takter, der bliver forløst i en atmosfære importeret direkte fra en brun bodega, er What Tomorrow Brings i stedet spækket med fremdrift spundet ind i komplekse kompositioner, som minder om postrock-navne som BATTLES, Mogwai og Caspian.

Entré: 200 kr

Køb/bestil billet