Krogerup Højskole

Krogerupvej 13, Humlebæk

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19:30.



Foredrag

Krogerup Café: Herlige Svend & Anders Haahr

Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand.

Sebastian Lynggaard opererer til daglig under Instagram-aliasset "Herlige Svend", hvor han siden 2019 har postet memes med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Lige indtil han en dag lavede et post om #metoo, og indbakken blev fyldt med vrede beskeder fra følgere, der gik ud fra, at han var kvinde. Da han stod frem som mand, fik han at vide, at han skulle skamme sig, for han var i gang med at forråde sit eget køn.

Anders Haahr er journalist, tenniskommentator og debattør og skriver for bl.a. Zetland og Information, hvor han diskuterer samfundstendenser og kønsroller. Det har bl.a. også ført til flere bogudgivelser som "Mandens byrde" og "En fandens mand", og også i foredrag zoomer Anders ind på "den moderne mand", og hvilke begrænsninger og muligheder han har.

Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand, om sure beskeder i indbakken, der kun er toppen af et isbjerg af problemer, om at være en hvid og heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder - og om at føle sig truet af #metoo, men på samme tid se kampagnen som en gevinst.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet.

Entré: 75 kr

Læs mere på hjemmesiden