Krogerup Højskole

Krogerupvej 13, Humlebæk

Tirsdag den 18. juni 2024, kl. 19:30.



Foredrag

Krogerup Café: "Enheduana" // Sophus Helle

På denne tirsdag i juni får vi besøg af sprogforsker Sophus Helle, der vil fortælle om digteren Enheduanas dramatiske liv og rørende digte, og om, hvordan man oversætter fra sumeriske lertavler til levende og fortryllende dansk.

Den første forfatter, vi kender til, er prinsessen og præstinden Enheduana, der levede for over fire tusind år siden i det område, vi i dag kalder Irak. Det var en turbulent historisk periode, hvor Enheduanas far, Sargon af Akkad, skabte historiens første kejserrige.

"Enheduana: Dronning over verdens magter" er den danske gendigtning af Enheduanas langdigt, skrevet af ph.d. i oldtidssprog Sophus Helle. Udgivelsen fra det lille mikroforlag URO er af anmelderne blevet kaldt "en verdenssensation af en udgivelse" og "en mesteroversættelse".

På denne tirsdag i juni, som bliver forårets sidste Krogerup Café, får vi besøg af Sophus, der vil fortælle om Enheduanas dramatiske liv og rørende digte, og om, hvordan man oversætter fra sumeriske lertavler til levende og fortryllende dansk. Sophus skulle have gæstet os i efteråret, men det arrangement blev desværre aflyst. Nu glæder vi os til endelig at få besøg af Sophus til en aften i digtekunstens tegn.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet.

Entré: 75 kr

Læs mere på hjemmesiden