Cafe Støj

Jægergårdsgade 150, Aarhus C

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 20-22.



Jazz

Leth's' jazz med champian fulton trio + klas lindquist (se)

Champian Fulton vender tilbage til Cafe Støj. Oplev amerikanske Champian Fulton med hendes skandinaviske super trio. Hun er ikke alene et kæmpe jazztalent, men også en charmerende og medrivende performer.

Ved denne særlige lejlighed får Champian Fulton Trio selvskab af gæstesolist i form af den svenske saxofonist Klas Lindquist. Klas er en af sveriges mest efterspurgte jazz-saxofonister og er i en klasse helt for sig selv

Allerede fra barnsben var Champian Fulton omgivet af jazz. Hendes far, jazztrompetist Stephen Fulton, var nær ven af jazzmusikere som Major Holley og Clark Terry, der inspirerede den unge Fulton. Som blot 10-årig havde Champian sin professionelle debut ved Terrys 75-års fødselsdagsfest, og siden er det kun gået fremad for det unge jazztalent fra Oklahoma.

Fulton har bjergtaget publikummer på New Yorks fineste jazzklubber og i koncertsale verden over, ligesom hun har gæstet et utal af jazzfestivaler og optrådt med jazzikoner som Lou Donaldson, Frank Wess og Buster Williams. I aften kan du opleve hende på Cafe Støjs lille intime jazzscene.

"An assured vocalist with a galvanizing presence," har roserne lydt fra The New Yorker, mens Detroit Free Press kalder Fulton for sin generations mest talentfulde jazzsangerinde.

Du kan derfor godt glæde dig til en forrygende aften, når Champian Fulton dykker ned i den amerikanske sangskat og giver sine personlige og stærkt charmerende fortolkninger. Fulton er ikke alene et lysende talent som sangerinde og pianist - hun er også en særdeles medrivende performer.

Line up:

Champian Fulton - vokal/piano, Hans Backenroth - bas, Kristian Leth - trommer

GÆST: Klas Lindquist, altsaxofon.

Entré: 250-440 kr

Køb/bestil billet