Sankt Andreas Kirke

Hadsundvej 81, Randers NØ

Søndag den 29. september 2024, kl. 14:00.

Arrangør: Randers Kirkemusikfestival



Klassisk

Koncert med Vocamanda og Sct. Mortens Vokalensemble

Disse to lokale kor, der jævnligt samarbejder, vil ved denne koncert synge musik af bl.a. Johannes Brahms, Ola Gjeilo, Erling Kullberg og Christian Præstholm.

Korene synger i fællesskab et af hovedværkerne i den europæiske korlitteratur, Johannes Brahms' Warum ist das licht gegeben dem Mühseligen. Motetten åbner med stor dramatik i første sats, med et spørgsmål fra Jobs bog: "Hvorfor giver Gud lys til de elendige? Hvorfor giver han liv til de fortvivlede" (Job 3,20). Førstesatsen er formet som en stor fuga, afbrudt af det fælles udråb "Warum?" - Hvorfor? I de følgende satser bliver musikken mere lyrisk og bønfaldende, inden den slutter med en koral over Luther-salmen, Med fred og fryd jeg farer hen.

Derudover opfører de to kor sammen Ola Gjeilos flotte The Rose, for kor og klaver. Digtet af Christina Rossetti handler om rosens uovertrufne egenskaber.

Koncerten er en del af Randers Kirkemusikfestival.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden