Silkeborg Bibliotek

Hostrupsgade 41 A, Silkeborg

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 11.30.



Foredrag

Højland - Maj My Humaidan

Mød Maj My Humaidan og hør hende fortælle om sin omdiskuterede og højaktuelle bog "ÆRØ MANIFESTET: Om længslen efter et andet familieliv.".

I Ærø Manifestet kaster Maj My Humaidan et knivskarpt blik på de normer for arbejds-, familie- og børneliv, som flertallet lever efter. Hun fortæller om længslen efter et andet familieliv og om de udfordringer, hun har mødt på sin vej for at leve det gode liv.

Maj My Humaidan opfordrer til, at vi tager livet i vores egne hænder og skaber en hverdag, der giver mening for den enkelte. Det gjorde Maj My og hendes mand for mere end 10 år siden, da de flyttede ud af storbyen og skruede ned for deres arbejdstid, mens de skruede op for nærværet og de aktive valg.

Maj My Humaidan maner til mod og omtanke i en tid, hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før. Hun taler om at trække en streg i sandet, åbne øjnene og vælge livet til fremfor at lade det glide ud mellem hænderne, mens timer, uger og i sidste ende år forsvinder i travlhed.

Arrangementet er en del af Højland Litteraturfestival 2024.

Entré: Højland - Maj My Humaidan 50 kr

Køb/bestil billet