Kolt kirke

Kunnerupvej 101, Kolt, Hasselager

Tirsdag den 21. maj 2024, kl. 19.30-21.



Klassisk

Harpe og sang ved Sigrid Vibe Kristensen

Harpe og sang med vores skønne kirkesanger. Musik fra Irland, Skotland og Norden. En fortryllende koncert med yndige viser, sprudlende danse og bjergtagende ballader.

Med sit drømmende harpespil og klangfulde stemme vil Sigrid Vibe tage os med til Irlands tågede bakker, Skotlands dramatiske kyster, og dybt ind i de nordiske skove. Vi møder frygtløse konger og strålende brude fra keltiske og nordiske historier, og skal høre fortællinger om kærlighed, længsel og eventyr. OM SIGRID VIBE Sigrid Vibe er uddannet kirkesanger fra Vestervig Kirkemusikskole, og har studeret harpe hos Anne Crosby Gaudet og Joost Schelling. Med udgangspunkt i en nærværende og stemningsfuld oplevelse har Sigrid Vibe medvirket ved et væld af forskelligartede arrangementer, hvor fordybelse og fortælling er i fokus. Herudover synger Sigrid Vibe i Aarhus Teaters kor, hvor hun jævnligt medvirker i teatrets musikalske forestillinger, bl.a. "Lyden af de skuldre vi står på" (2017 og 2020), "Romeo og Julie" (2022) - også med harpe - og "Natten - en teaterkoncert" (2023).