Metronomen

Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Søndag den 28. april 2024, kl. 20-21.



Klassisk

Lykken kommer i bølger - metronomen

Træd ind i et lydunivers med vokalensemblet UngKlang. Lad dig indhylle i deres musikalske verden hvor de klassisk trænede stemmer, med et friskt moderne twist, smelter sammen.

Med koncerten "Lykken Kommer I Bølger" vil UngKlang bryde forventningerne til det klassiske koncertformat. Rammerne udfordres, når lyd og lys smelter sammen til ét. Velkendte popsange får nyt liv gennem UngKlangs fortolkninger, mens de klassiske korsange tilfører en dybde og intensitet. I det miks bliver der skabt det unikke rum, som kendetegner UngKlangs lyd og optrædener.

Koncertens navn er todelt og havet vil være et gennemgående tema i musikken. Det primære omdrejningspunkt er dog menneskets, her især ungdommens, mentale helbred. Som navnet klinger, kommer lykken nemlig i bølger. En tematik som sangerne gerne vil sætte fokus på.

UngKlang består af ni unge kvinder i alderen 23-25 år. De har været et etableret ensemble siden 2020 og har gjort sig bemærket på den danske musik- og kunstscene gennem medvirken ved diverse TV- film- og teaterproduktioner. Deres mange års erfaring er bl.a. med baggrund i DR PigeKoret, hvor de efterfølgende har etableret deres egen karriere og retning.

På scenen medbringer UngKlang harpenist Sami Le og lysdesigner Ida Herring.
Koncerten er støttet af: Musikudvalgets pulje i Frederiksberg Kommune.

Entré: 80 kr

Køb/bestil billet