Aftenskolernes Hus

Søndre Jernbanevej 4E, Hillerød

Onsdag den 15. maj til onsdag den 12. juni 2024, 5 mødegange kl. 18.30-21.

Arrangør: LOF Øresund



Andet

Visible mending - dekorativ reparation af tøj

Reparationer skabt til at blive set. En plet på yndlingskjolen erstattes med et fint broderi, et hul i en sweater erstattes med et hjerte og kunsten at stoppe strømper bliver genoplivet og forvandlet.

Lær hvordan du giver dit gamle tøj nyt liv og personlighed ved at lappe, stoppe, sy og brodere. Visible mending er reparationer, der er skabt til at blive set, og det er håndarbejde med mening. Fremhæv din personlighed og skån miljøet på en og samme tid.

I stedet for at smide hullet eller plettet tøj ud, kan du på dette kursus lære teknikkerne og få inspiration og ideer til kreative reparationer.

TEKNIKKERNE
Undervejs i kurset bliver du introduceret til forskellige teknikker indenfor visible mending, så du lærer at reparere i både strik og stof (med hovedvægten på stof). Vi arbejder med broderi, lapper/sashiko, stopning m.m. Teknikkerne involverer primært håndsyning, men til lapper, kan man også vælge at benytte en symaskine.

FORLØBET
1. mødegang: Introduktion til Visible Mending.
Hvad er visible mending? Hvor og hvornår kan vi bruge det?
Vi gennemgår kort de 4 nedenstående kategorier; broderi, lapper/sashiko, stopning samt
diverse andre teknikker. Vi får et overblik, og når at starte på det første reparationsprojekt med visible mending.
Til de efterfølgende mødegange dykker vi dybere ned i hver kategori, og fortsætter at reparere på vores medbragte tøj vha. de teknikker, vi lærer undervejs.
Du får svar på spørgsmål som: Hvilke værktøjer/materialer har jeg brug for? Hvor finder jeg mønstre/skabeloner? Hvordan laver jeg selv mønstre? Hvilke sting skal jeg bruge? På hvilket stof kan teknikken bruges? Hvilken erfaring kræver denne teknik?
2. mødegang: Broderi
3. mødegang: Lapper - sy applikationer og sashiko
4. mødegang: Stopning, herunder strik
5. mødegang: Diverse andre små teknikker i visible mending
samt opsummering.

NIVEAU
Kurset henvender sig både til dig der har erfaring med håndarbejde såvel som til dig der er nybegynder

Underviser: Jessica Nielsson
Hold: 36304.

Læs mere på hjemmesiden