Sambiosen

Pillemarksvej 1, Samsø

Fredag den 13. til søndag den 15. september 2024, 3 mødegange kl. 19-15.15.

Arrangør: Samsø Aftenskole



Undervisning

Livshistorier - fortæl historier fra dit liv

Kom i gang med at fortælle historier fra dit liv. Historier der gerne vil fortælles. Historier som banker på, fordi de er sjove, mærkelige, sørgelige eller fyldt med glæde.

Historien om din bedste kammerat, om en elsket hund eller en ditto tante, eller om dengang alt ændrede sig på et splitsekund.

At fortælle og lytte til hinandens historier skaber nærvær og styrker relationen mellem mennesker, og det er der god brug for i en tid, hvor meget går hurtigt og flimrer forbi.Måske tænker du - jeg kan ikke rigtig huske noget - men det kommer du til - det vil jeg love dig. - stille og roligt dukker minderne frem.

Du kan have forskellige formål. Måske vil du gerne være god til at fortælle for dine børnebørn, måske vil du gerne stille dig op og fortælle i en forening, eller andre steder hvor du er aktiv. PS: Hvis du kommer med på kurset får du en forklaring på, hvorfor deltagerne på fotoet sidder som små hunde :-)

Her kommer et par udtalelser fra sidste kursus - foråret 2023
"Lena guidede og udfordrede os i retninger, som passede os meget forskellige mennesker hver især. Vi var fra temmelig erfarne fortællere til nogle, for hvem mundtlig fortælling var helt nyt.
Der blev udviklet elleve meget forskellige, men alle flotte, overbevisende og stærke fortællinger. Intet bliver færdigt på så kort tid. Men alle fik et produkt med hjem til at udvikle videre på. Og forøvelserne skal nok vise sig at indeholde stof til andet og mere.
Lenas dybe erfaring, menneskelige indsigt og venlige væsen fik det bedste frem i os alle"
Peter Barner Rasmussen

"Lena er en stærk underviser
Båret af en inspirerende glæde til fortællingen og den enkeltes historier guider hun hver deltager videre i hendes/hans eget tempo og proces
Undervisningsformen er afvekslende og Lena deler gavmildt og relevant ud af egen ekspertise, og skaber et - på samme tid trygt og alligevel individuelt udfordrende - læringsmiljø
Der er en god blanding af praktiske øvelser, egen skrive- og udviklingstid, og udveksling i plenum du får både gode grin og berørthed, i det dejlige fællesskab der opstår, når vi mennesker deler os selv og vore historier med hinanden. Det er ikke terapi - det er levet liv og genuine erfaringer, som blir gjort almenmenneskelige og brugbare ved deling
Det er mageløst! "
Gitte Sjødin

Underviser: Lena Bjørn
Hold: 24035.

Læs mere på hjemmesiden