Fotografisk Center

Staldgade 16, København V

Lørdag den 23. marts til søndag den 19. maj 2024, kl. 16:00.



Billedkunst

Hrair Sarkissian: The Presence of Absence

Hrair Sarkissian: The Presence of Absence

Fotografisk Center præsenterer den første udstilling i Danmark med den internationalt anerkendte syrisk-armenske kunstner Hrair Sarkissian

Den 22. marts åbner Fotografisk Center soloudstillingen The Presence of Absence med den syrisk-armenske kunstner Hrair Sarkissian. Kunsthallen introducerer før første gang det danske publikum til den internationalt anerkendte kunstner. Med udstillingen ønsker Fotografisk Center at skabe et rum for eftertænksomhed og dialog omkring historiske, sociale og politiske begivenheder, der synes skjulte, men som har påvirket og fortsat har indflydelse på os selv og vores forståelse af verden. Gennem Sarkissians konceptuelle og poetiske undersøgelse af fravær og nærvær bliver det tydeligt, at fortiden klæber sig til nutiden, og at historiske fortællinger, konflikter og traumer spiller en afgørende

rolle i skabelsen af både en kollektiv og personlig identitet.

Fernisering: 22. marts kl. 17-19
Udstillingsperiode: 23. marts - 19. maj 2024

Om udstillingen

Udstillingen The Presence of Absence, der på dansk kan oversættes til tilstedeværelsen af fravær eller fraværets nærvær, viser et uddrag af Hrair Sarkissians store kunstneriske bagkatalog, der rummer fotografi, videoværker og lydkunst i forskellige afskygninger.

I denne udstilling er nærvær og fravær to uadskillelige størrelser, der klæber sig til hinanden. Det er vanskeligt at tale om nærværet i værkerne uden også at forholde sig til det fravær, der præger dem - og omvendt. Både nærvær og fravær kan være abstrakte fænomener at forholde sig til, men med sin konceptuelle og poetiske fremgangsmåde formår Sarkissian at bearbejde både håndgribelige og uhåndgribelige aspekter af menneskelivet.

Sarkissian skildrer blandt andet den personlige historie ved at udforske sin egen fortælling om at være efterkommer af armeniere, der måtte flygte til Syrien i forbindelse med det armenske folkedrab (1915-16).

Det ses også i hans fotografier fra bestemte steder i Holland, som døende patienter særligt har udvalgt til at blive det sidste, de besøger. Derudover formår han også at skildre større, kollektive fortællinger om og erfaringer med befolkningsgrupper, som diktatoriske regimer har fordrevet. Her fremviser han de fortsatte skygger, som de tidligere autoritære regimer kaster fra sig i nutiden. Hverken de personlige og kollektive historier og fortællinger er isolerede størrelser i udstillingen. I stedet befinder vi os i krydsfeltet mel- lem fortiden og nutiden samt den personlige historie og kollektiv erindring.

Med Sarkissians værker betaler det sig at lade sig omslutte af og stille spørgsmål til fraværet for bedre at forstå, hvad vi oplever i udstillingen. Jo mere vi giver os hen til og undersøger fraværet, desto mere giver værkerne os noget tilbage.

I forbindelse med udstillingen udgives et gratis udstillingskatalog, der frit kan hentes i kunsthallen.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Hrair Sarkissian (f. 1973, Damaskus) bor og arbejder i London. Sarkissian er internationalt anerkendt som en af samtidens førende konceptuelle fotokunstnere. Hans praksis inkluderer fotografi, film, skulptur, lyd og installationskunst, hvor han det ene øjeblik skaber meditative drøm- melandskaber og dødslandskaber det næste. Steder, hvor stemmen, som er bragt til tavshed, midlertidigt får tildelt et åndehul.

Sarkissian begyndte sin uddannelse som fotograf i sin fars fotoværksted, Dream Color, i Damaskus. Sarkissian er medlem af det rådgivende udvalg for the Arab Image Foundation i Beirut. Hans mid-career-udstilling åbnede i oktober 2021 på Sharjah Art Foundation og turnerede til Bon- niers Museum i Stockholm (2022) og Bonnefanten Museum i Maastricht (2022/23).

Udstillingen samlede to store, nye kommissionerede værker og mere end et dusin af hans mest markante værker fra de foregående 15 år. Andre udvalgte nye udstillinger inkluderer British Art Show 9, Modern Art Museum of Fort Worth, 14th Sharjah Biennial, Brighton Photo Biennial, Sursock Museum i Beirut, Imperial War Museum i London, Baltic Contemporary Art Centre i Newcastle, the 10th Bamako Encounters African Biennal of Photography, Den Armenske Pavillon ved den 56. Venedig biennale (som vandt den Gyldne Løve),Tate Modern i London, New Museum in New York og Mori Art Museum i Tokyo

© Unexposed, 2012, courtesy of the artist.

Entré: 20/40 kr