Fældet af DNA og slægtsforskning Over 600 drabssager er i nyere tid blevet opklaret ved at kombinere dna-test og slægtsforskning, og i USA har især sagen om The Golden State Killer vakt opsigt.
Her blev en frygtet serieforbryder endelig fundet og kendt skyldig i 13 drab, 50 voldtægter og op mod 200 indbrud. Dansk politi har nu fået mulighed for også at benytte genetisk slægtsforskning i deres arbejde, og det kom på plads på baggrund af et borgerforslag stillet af en række personer, som til daglig arbejder som drabsefterforskere. Men hvad ledte egentlig op til borgerforslaget? Hvordan kan det hjælpe politiets efterforskning? Og hvilken regulering er trods alt nødvendig for at sikre en etisk forsvarlig brug af værktøjet? Det og meget mere fortæller drabsefterforsker ved Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard om på dette spændende og højaktuelle foredrag. Han fortæller om sit arbejde med uopklarede drabssager, hvordan det fik ham til at stille et borgerforslag som privatperson, og hvad værktøjet kan betyde for både fremtidens og fortidens drabsefterforskning. Og så fortæller han, hvordan han hver dag ser ofrene for de uopklarede drabssager i øjnene, for aldrig at stoppe jagten på deres morder. Om Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) Ansat i Københavns Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet med drabs-området, sagsstyring, DNA og 'cold cases' som speciale. I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen "Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet". Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og blev vedtaget af Folketinget den 18. april 2023. Link til borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/s.
Læs mere på hjemmesiden
Her blev en frygtet serieforbryder endelig fundet og kendt skyldig i 13 drab, 50 voldtægter og op mod 200 indbrud. Dansk politi har nu fået mulighed for også at benytte genetisk slægtsforskning i deres arbejde, og det kom på plads på baggrund af et borgerforslag stillet af en række personer, som til daglig arbejder som drabsefterforskere. Men hvad ledte egentlig op til borgerforslaget? Hvordan kan det hjælpe politiets efterforskning? Og hvilken regulering er trods alt nødvendig for at sikre en etisk forsvarlig brug af værktøjet? Det og meget mere fortæller drabsefterforsker ved Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard om på dette spændende og højaktuelle foredrag. Han fortæller om sit arbejde med uopklarede drabssager, hvordan det fik ham til at stille et borgerforslag som privatperson, og hvad værktøjet kan betyde for både fremtidens og fortidens drabsefterforskning. Og så fortæller han, hvordan han hver dag ser ofrene for de uopklarede drabssager i øjnene, for aldrig at stoppe jagten på deres morder. Om Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) Ansat i Københavns Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet med drabs-området, sagsstyring, DNA og 'cold cases' som speciale. I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen "Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet". Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og blev vedtaget af Folketinget den 18. april 2023. Link til borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/s.
