Buerup Forsamlingshus

Buerupvej 24, Buerup, Jyderup

Tirsdag den 28. maj 2024, kl. 18-21.



Foredrag

Fællesspisning og foredrag: Leif Davidsen "Portræt af Putin og hans Rusland"

Obs- NY DATO! Leif Davidsen: "Portræt af Putin og hans Rusland".

Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere, og har i den forbindelse modtaget adskillige priser for sit forfatterskab; bl.a. Europabevægelsens Litteraturpris, Læsernes Bogpris og Årstidens bog. Leif fokuserer i sit forfatterskab på mennesker i sin tid, men også på forskellige politiske, historiske og sociale problemer rundt i verden.

"Portræt af Putin og hans Rusland" tegner et portræt af Putin, der er født i 1952, fra hans tid som KGB-mand frem til hans position som Ruslands ubestridte leder. Hvad vil han med Rusland, hvad driver ham i hans forsøg på at genrejse et stort land og skal vi i vores del af verden frygte hans Rusland? Rusland er i hans tid blevet et helt anderledes land end det Sovjetunionen, han blev født ind i.

Foredraget er dermed også et portræt af det moderne Rusland på godt og ondt. Det bygger på Leifs utallige rejser til landet fra 1980, da det hed Sovjetunionen, og frem til i dag. Efter foredraget er der tid til spørgsmål og debat.

Praktiske oplysninger:

Tid:
  • Kl. 18.00: spisning
  • Kl. 19.30: foredrag


Pris:
  • Billet med spisning: 300 kr.
  • Billet uden spisning: 100 kr.


Drikkevarer købes i baren til rimelige priser.

Billetter købes via https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7499

Tilmeldingsfrist: Billet med spisning senest lørdag 21. maj.

Arrangør er Buerup Forsamlingshus - læs om forsamlingshuset her: https://buerupbeboerforening.dk/

Arrangementet er med støtte fra "Liv I Forsamlingshusene".

Fotocredit: Thomas Howalt Andersen.

Entré: 100-300 kr