Aftenskolernes Hus

Tomsgårdsvej 35, København NV

Fredag den 20. september til fredag den 29. november 2024, 10 mødegange kl. 10-12.

Arrangør: AOF Storkøbenhavn/Kbh



Foredrag

København NV Seniorhøjskole

Fredag d. 20. september - Cand. phil.i kunsthistorue Michelle Garnier, Karen Blixen, en fantastisk skæbne. Karen Blixen er kendt såvel i Danmark som i udlandet som forfater, bl.a. fordi flere af hendes fortællinger er filmaseret.

Den seneste er Ehrengard af Bille August. I foredraget fortælles om, hvordan Karen Blixen brugte sine fantastiske og anderledes livserfaringer i sit forfaterskab og om hendes mange år i Afrika. Vi vil høre om "Den Afrikanske farm" og "Skygger på græsset", om hendes hjem Rungstedslund til "Babetes gæstebud" og andre eventyr. Michelle Garnier er kunsthistoriker og har i mange år arbejdet på Karen Blixens Museet som formidler og foredragsholder. Hun arbejder p.t. på Davids samling.

Fredag d. 27. september - Arkæolog og forfatter Hanne Fabricius, Mødested: Halmtorvet 6
Istedgade overgi'r sig aldrig. Yverfrikadeller og offentlige fruentimmmere
Gå på 1½-times byvandring med Hanne Fabricius gennem Istedgade og hør de fantastiske historier om artisterne på Vesterbro. Fornem smagen af de berømte yverfrikadeller i Fru Larsens stegekælder. Se huset, hvor prostitutionen startede i 1906. Vi skal stå oven på den rørlagte Stinkende Rosenå, Christian den 4.s voldgrav, og høre om Folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi'r sig aldrig" stammer. Vi slutter ved Eskildsgade, hvor de offentlige fruentimmere indtil 1906 huserede sammen med en flok missionærer. Mon det var her, at udtrykket "missionærstillingen" opstod?

Fredag d. 4. oktober - Musiker og musikjournalist Per Wium , Beatles for alle
Per Wium fortæller underholdende om The Beatles med focus på deres musik. Vi lytter til masser af musikeksempler undervejs. Her i 2024 er det 60 år siden gruppen spillede to koncerter i Danmark og ligeledes 60 år siden filmen og pladen "A hard days night" udkom. Vi skal tale om de to begivenheder og om The Beatles dér i 1964! Per Wium er musiker, musikjournalist og forfatter til bogen "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik"

Fredag d. 11. oktober - Forfatterne Pernille Plaetner og Marianne Rohweder, Det er aldrig for sent
Vi var begge over 60, da vi debuterede som krimiforfattere. Børn, økonomi og tid var på plads, så drømmen kunne realiseres. Det er foreløbig blevet til fire bøger i successerien om politiassistenten i provinsbyen, Martha Munk. Vi tager tillhørerne helt med ind i maskinrummet, fortæller om bøgerne, vores samarbejde og et livslangt venskab, der har fået ny luft under vingerne.

Fredag d. 25. oktober - Emil Møller Christensen, Fra Morten Korch & Far til fire til Olsenbanden & Klaus Rifbjerg. Danske spillefilm 1956-1976
Dansk film oplever en mærkbar udvikling mellem 1956-76. Det er fortællingen om en filmkunst i skyggen af et samfund under forandring. Udviklingen fører til en mangfoldig filmkultur: Fra Morten Korch-filmenes velkendte stemning til nye modernistiske film. Dagens foredragsholder er Emil Møller Christensen, der er cand.mag. i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet. Trods sin forholdsvis unge alder - 28 år - har Emil gennem en lang årrække haft en særlig interesse for danske film, filmfolk og skuespillere. Emil fortæller med vid og nærvær om en spændende periode i dansk film.

Fredag d. 1. november - Steven Hart, De Dansk Vestindiske Øer og gospel
Et historisk musikalsk foredrag om Danmark som kolonimagt især på De Dansk Vestindiske Øer og med tråde til samtiden. Helt unikt formidler Steven Hart også historien med sange som Kumbaya My Lord og Amazing Grace. Steven Hart har optrådt som sanger og foredragsholder i mere end 40 år. Han var i mange år sanger i Eta Camerons eget gospelkor. Pianist Knud Sandbæk. Mere info på hjemmeside

www.stevenhart.nu

Fredag d. 8. november - Leder af Folkeoplysningen Brian Kronborg, Nat på Atlanterhavet
En nat i juli 1956 skar stævnen fra det svenske skib Stockholm sig dybt ind i siden på Italiens stolthed, passagerlineren Andrea Doria. 51 mennesker omkom på Atlanterhavet den nat, men hvad skete der egentlig - og hvorfor? Foredraget er en nervepirrende beretning om de angstfyldte timer, hvor Andrea Doria drev omkring, dødeligt såret uden brugbare redningsbåde til alle. Og det er en beretning om en katastrofe, der fødte helte og kujoner ud af helt almindelige mennesker - som den slags begivenheder altid gør.

Fredag d. 15. november - Henrik Schøneberg, Filosofien Bag Dårlige Vaner
Vi døjer alle med dårlige vaner, men hvorfor har vi dem, hvordan overkommer vi dem, og hvad siger de om tilværelsens beskaffenhed? Med udgangspunkt i hvad filosoffer siden oldtiden har tænkt om dette paradoksale fænomen, og med hjælp fra moderne psykologi og neurovidenskab tegner der sig et billede, der kan hjælp os til at overkomme dårlige vaner og samtidig gøre os mere forstående overfor os selv og hinanden, når vi har svært ved at leve i overensstemmelse med vores bedste overbevisning.

Fredag d. 22. november - Fotograf Anja Robanke , Mit rullende liv i en autocamper
I foredraget deler jeg en unik indsigt i min rejse mod et minimalistisk liv og den eventyrlige hverdag, jeg lever. Efter at have sagt farvel til huset, bilen og solgt alt, der ikke kunne passe i min autocamper, har jeg fundet ny frihed og glæde. Oplevelsen blev formet af mine rejser til Island og frem kom livsstilen "Work & Travel". Jeg håber at inspirere andre til at forfølge deres drømme med mod og handlekraft. Foredraget er rigt illustreret med billeder og videoklip

Fredag d. 29. november - Sygeplejerske og matchleder Eva Scheiss, Kvinden i glaskuglen - om demens
"Kvinden i glaskuglen" et inspirerende, oplysende og humoristisk foredrag om mennesker med demens og deres familier. Få et mere nuanceret syn på sygdommen demens, hør om svære og sjove situationer og få redskaber til samværet med mennesker med demens og et bud på fremtiden. Deltagerne får mulighed for at tale om egne oplevelser. Eva Schleiss, sygeplejerske 23 år som leder, underviser og supervisor indenfor demensområdet. Jeg er nu aktiv i Alzheimerforeningen som matchleder

Underviser: Henning Rouchmann
Hold: 4824211006.

Læs mere på hjemmesiden