Herning Bibliotekerne

Østergade 8, Herning

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 10.30-13.



Foredrag

Næseaber, nutella & kongekobraer - med Mikkel Sortemos

Er du til eventyr & vilde dyr - så glæd dig!

Bliv klogere på "Arternes Verden", når Mikkel kommer på Biblioteket i Herning og fortæller historier om nervepirrende oplevelser fra Borneo og Thailand. Under foredraget bliver der mulighed for at hilse på dyr, kryb og edderkopper.

Efter en kort pause efterfølges foredraget af en udstilling/aktivitet i Nørderiet ca. kl. 12-13, hvor børn og deres voksne kan komme og nærstudere kranier, skind og spritpræparater og udfordre Mikkel og hinanden på viden om dyr.

Arrangementet er målrettet børn og unge og deres voksne.
Børn under 10 år i følge med en voksen.

Foredraget og udstillingen i Nørderiet er gratis, og der kræves ikke billet.

Fri entré