Business Academy - Bjerremark Kursuscenter

Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder

Lørdag den 26. oktober 2024

Arrangør: Masker i Marsken



Andet

Pom Pon - Macramé

Underviser: Stine Drøgemüller/ MAKRAM. Macramé Pompon Art er en teknik, hvor du laver en masse små pomponer, som danner et dekorativt mønster.

Du kan lave lige, hvad du synes med denne teknik, og den minder om tufting - her bruger du bare ikke en punch needle
Du kan lave det "raw" og pjusket eller hvor du klipper, så det ligner tufting. Der er mange muligheder for at være kreativ med denne teknik: du kan fx skabe vægophæng i alle mulige faconer som fx dyrehoveder, blomster, abstrakt, mos, regnbuer og meget mere På workshoppen kan du lave et selvvalgt vægophæng, der måler ca. 20 x 20 cm / 20 cm i diameter
Stine tager macramé garn med i mange flotte farver, så du selv kan sammensætte og lave dit helt eget unikke værk. Metoden kan laves i alle aldre (low-entry). Det er let at lære og kræver ikke de store kundskaber

Workshoppen er for dig, der:
Vil afprøve en ny og sjov teknik, som er let at lære
Kunne tænke sig en ny, afstressende hobby

Du får:
Oplæring i teknikken og tips og tricks
Et selvvalgt, hjemmelavet vægophæng med hjem (alle materialer er inkluderet i prisen)
Løbende vejledning

Mulighed for at købe ekstra macramé-garn med hjem til gode priser og MAKRAM bogen, som blev udgivet i efteråret 2023. Det er den første danske macramé bog i nyere tid. Stine tager macramé garn med i mange flotte farver, så du selv kan sammensætte og lave dit helt eget unikke værk. Metoden kan laves i alle aldre (low-entry). Det er let at lære og kræver ikke de store kundskaber

Stine Drøgemüller er selvlært inden for macramé-håndarbejdsfaget. Hendes vej til macramé begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macramé blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget. I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macramé - både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops. I 2023 udgav hun den første danske Macramé bog i nyere tid.

Entré: 475 kr

Køb/bestil billet