Årslev Bibliotek

Kirkevej 14, Årslev

Fredag den 7. juni 2024, kl. 15.30-17.



Natur

Bibliotekets Naturklub - Biodiversitet

Bibliotekets Naturklub - for nysgerrige børn, der vil lære at læse naturen omkring dem.

Bibliotekets Naturklub er for børn fra 9-12 år, som elsker at kravle rundt i buskadset for at snuse til blomster eller finde insekter, og som kunne tænke sig at udforske naturen sammen med andre børn.

Vi har fokus på natur, bæredygtighed og hyggeligt samvær med lærerige aktiviteter og spændende historier. Naturklubbens aktiviteter foregår i Årslev og omegn.

Biodiversitet

I Bibliotekets Naturklub beskæftiger vi os denne eftermiddag med biodiversitet. Hvad er biodiversitet? Hvor mange arter kan du finde i din by? Hvad kan vi hver især gøre for at give plante- og dyrearterne bedre levesteder?

Husk, at der ikke findes dårligt vejr - kun forkerte klæ'r, så sørg for at have passende tøj på efter vejret.

Det præcise møde- og afhentningssted offentliggøres senere på bibliotekets hjemmeside.

Turen er uden forældre.

Tilmelding senest onsdag d. 5. juni kl. 12.00..

Ud på tur, aldrig sur - og tag en naturrygsæk med

Hvis du har lyst til at udforske naturen yderligere sammen med din familie, kan vi anbefale jer at låne en grejtaske fra Danmarks Naturfredningsforening eller en naturrygsæk på biblioteket.

Taskerne indeholder aktivitetsforslag, læsemateriale, spil og udstyr til at undersøge insekter og andre spændende ting i naturen. Du kan reservere grejtaskerne her: Naturrygsæk / Grejtaske

Gratis med tilmelding senest d. 5. juni kl. 12

Køb/bestil billet