Humlebæk Bibliotek

Humlebæk Center 40, Humlebæk

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19-20.30.



Andet

Forfattermøde: Lisbeth Nebelong og de nordatlantiske øer

Forfatter og Færøerne-kender Lisbeth Nebelong fortæller om sin nye bog Sonate for sorgfulde hjerter - Novellekreds fra Nordatlanten, der udkommer 1. marts 2024, og tager desuden publikum på en billedrejse til øerne i Nordatlanten.

Forfatter Lisbeth Nebelong tager i foredraget udgangspunkt i sin nyeste udgivelse "Sonate for sorgfulde hjerter - Novellekreds fra Nordatlanten", der er syv sammenflettede fortællinger fra Færøerne, Island, Lofoten og Vesterålen. Om kærlighed, kulturmøder, natur og musik. Og om rejser, der viser sig skelsættende. I anden del af foredraget tager Nebelong publikum med på en billedrejse til de 'kolde øer' i Nordatlanten, hvor fortællingerne udspiller sig - og som de senere år alle er blevet stadigt 'hottere' rejsemål.

I novellekredsen møder vi skipperen, der lægger til kaj fjernt fra Færøerne og føler sig hjemme. Kvinden, som på en sørejse langs Norges kyst oplever nye sider af sig selv, mens hendes mand forliger sig med den, hun var. To ungdomselskede, der genser hinanden i Lofotens lys. Lægen, som på sit dødsleje tilskynder sin søster til at følge sit hjerte. Guldbrudeparret, der tyr til Island for at nyde autentisk natur og får sig en overraskelse.

Ved arrangementet vil den nye bog kunne købes til særpris. Billetprisen er inkl. øl eller sodavand, og foredraget er arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden. For medlemmer af Foreningen Norden og Biblioteksklubben er billetprisen 50 kr.

Om forfatteren

Lisbeth Nebelong, f. 1955, boede tre år i Tórshavn som barn og ung. Romandebuterede i 2003 med Når engle spiller Mozart. I 2008 fulgte Færøblues - drengen med celloen, i 2014 Møde i mol, og i 2016 udkom de tre romaner samlet som Færø Blues Trilogien.

Siden 2010 har hun desuden været fast forfatter af rejsebogen "Turen går til Færøerne".
Med novellekredsen "Sonate for sorgfulde hjerter" føjer Nebelong endnu et lag til sine skønlitterære værker om livet i det høje nord fra 1970'erne til i dag.

Billetpris: 70 kr. / For medlemmer af Foreningen Norden og Biblioteksklubben er billetprisen 50 kr.

Læs mere om Biblioteksklubben og hvordan du bliver medlem.

Entré: 50/70

Køb/bestil billet