Brøndsalen

Frederiksberg Runddel 1, Frederiksberg

Torsdag den 2. maj 2024, 20:00 - 22:00.



Gastronomi

Bourgogne Festival Heat 2

Kom til Brdr. D's Vinhandels store Bourgognefestival i Brøndsalen på Frederiksberg og smag 35 spændende vine fra Bourgogne.

Endelig er Bourgogne Festivalen tilbage! Vi har glædet os enormt til igen at kunne præsentere Bourgogne Festival og byde velkommen til det bedste af Bourgogne.

Til Bourgogne Festival flår vi propperne op på alt fra de saftige hverdags-Bourgogner til de sagnomspundne kendisser!

Fælles for vinene er, at de dækker over den vel nok mest prestigefyldte og komplekse vinregion i verden. Det er derfor med stolthed, at vi har samlet vinmagerne til at præsentere vinen til et brag af en Bourgogne Festival i Brøndsalen på Frederiksberg torsdag den 2. maj.

Med deltagelse af dygtige Bourgogne-producenter åbner vi dørene til årets hyggeligste vin event - Bourgogne Festival.

Med endnu flere vine på programmet i år kan du gå forår og sommer i møde og smage på 35 forskellige Bourgogne-vine. Du kan møde de professionelle repræsentanter og vinmagere fra de forskellige vinhuse. Så kig forbi og få en snak med vinproducenterne selv - se, hør og smag hvorfor Bourgogne er hjemsted for nogle af verdens absolut største vine.

Tid og sted:
Brøndsalen Frederiksberg have.
Brøndsalens store vinduer og høje loft, samt exceptionelle flotte beliggenhed skaber endnu engang rammerne for et fantastisk arrangement.

Brøndsalen ligger centralt i Frederiksberg Have, lige for enden af Frederiksberg Allé. Den blev oprindelig bygget til borgerskabets indtagelse af stedets særligt sunde kildevand. Brøndkuren som den hed, foregik tidligt om morgenen og blev efterfulgt af en promenade i haven. Vi har skiftet vandet ud med vin og morgen ud med aften, men opfordrer stadig til en promenade i haven.

Heat 2: kl. 20.00-22.00

Husk der er begrænsede pladser til Bourgogne Festival - og vi har haft udsolgt de foregående år.

Der går både offentlig transport til Brøndsalen og der parkering lige ved og omkring Frederiksberg have.

Entré: 349 kr

Læs mere på hjemmesiden