Musikhuset København

Vesterbrogade 59, København V

Torsdag den 6. juni 2024, kl. 19-21.



Rock/Pop

Rockkoret i Musikhuset

Oplev Rockkoret i Musikhuset. Rockkoret blev grundlagt for over 40 år siden, og består i dag af ca 35 ambitiøse dygtige sangere med glæden til musik og i særdeleshed korsang tilfælles.

Vi bliver akkompagneret af den eminente beatboxer Andreas Larsen (Liebra Music), som er en fast og højt skattet samarbejdspartner for koret. Sammen med ham, og under ledelse af vores dygtige kreative dirigent gennem mange år Christian Berg, som også laver alle korets arrangementer specielt til os, løfter vi taget på Musikhuset og tager publikum med på en musikalsk rejse.
Hvad enten du har hørt koret før, eller det er første gang, så lover vi en oplevelse præget af tætte harmonier, smittende musikglæde og vellyd.
Du vil kunne opleve 8-stemmige a capella versioner af både nye numre og gengangere fra korets omfattende repertoire, alle med rockkorets særlige twist.
Vores koncert vil blandt andet indeholde nyfortolkninger af numre af Niki & The Dove, Jung, Pil, Peter Gabriel, Joni Mitchell, Andreas Odbjerg m.fl.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer, og til at synge sommeren ind i den smukke koncertsal i Musikhuset.

Entré: 125 kr

Køb/bestil billet