Årslev Bibliotek

Kirkevej 14, Årslev

Lørdag den 27. april 2024, kl. 10.

Arrangør: Faaborg Bibliotek



Andet

Bliv insektambassadør på Årslev Bibliotek

Vær med, når vi bygger hjem til insekterne og bliver klogere på, hvad vi kan gøre i egen have.

Panserbi, guldsmed, tømmermand og skorpionflue.... Det lyder som navnene på fabeldyr fra en fantasyroman, men faktisk er det fællesnavne på dyr, som lever side om side med os mennesker her i den virkelige verden...det er insekter!

Insekter er underlige, smukke og - synes nogen - måske lidt ulækre. Men i virkeligheden er de dybt fascinerende, og vigtigst af alt er, at de også har lov til at have et sted at bo på jorden. Desværre er det bare ikke alle insekter, som kan finde et sted at være. Der mangler nemlig vild natur og steder, de kan slå sig ned. Heldigvis kan vi gøre lidt ved det.

Vær med, når vi bygger et stort insekthjem, et såkaldt 'mulmholk', til bibliotekshaven i Årslev og mindre insekthjem, som kan tages med hjem. Naturvejleder ved Trente Mølle Naturskole, Leif H. Sørensen, ved en masse om, hvad vi kan gøre for at hjælpe insekterne, og han leder workshoppen.

Kom til oplæg og workshop - og lav måske dit eget insekthjem til haven. Vi har brug for dig som insektambassadør!

Husk udendørstøj. Er vejret dårligt har vi mulighed for at gå indenfor.
Biblioteket serverer saft og kiks.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Kun børn skal have billet.

Vidste du

At flyvende insekter bl.a. myg er vigtige for en lang række fødevarer som for eksempel frugter, krydderier og kakao?
At en person som beskæftiger sig med insekter hedder en entomolog?
At vi i Danmark har ca. 75 forskellige sommerfugle, halvdelen af dem er ved at forsvinde fra den danske natur og 6 er helt forsvundet?

Aktiviteten er en del af UGE17 - bibliotekets fejring af FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Gratis billetter

Køb/bestil billet