Mølholm Sognehus

Niels Skousvej 13A, Vejle

Torsdag den 25. april 2024, 19:30-21:30.



Foredrag

Hvordan skal vi forstå dannelse i vores moderne samfund?

Vi får besøg af Johannes Adamsen, ph.d. og lektor på læreruddannelsen, Aarhus. Dannelse tales der nu igen om i mange sammenhænge - som noget kært der er tabt eller som løsningen på tidens uddannelsesmæssige udfordringer.

Siden antikken har man haft forskellige ideer om det dannede menneske - altså den dannede mand. Med moderniteten dukkede dannelsesbegrebet frem igen for at blive forsøgt destrueret især i 1970'erne som et udtryk for borgerlighed og/eller det elitære.

Men dannelsesbegrebet er andet og mere end en videnssum (Homer, Shakespeare, fransk etc.), det er også en 'hjertets' eller sindets dannelse. Bemærk ordet 'også'. Foredraget vil placere diskussionen og analysere problemerne for at fremsætte et nyformuleret bud på en til dels gammel dannelsesforståelse. Dannelse har udgangspunkt i frihedsidealet og vil derfor komme i klemme, hvis det bliver en tvang eller en udefrakommende handling.

Gratis adgang. Kaffe kr. 50. Ingen tilmelding.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden