Horsens Ny Teater

Teatertorvet 1, Horsens

Tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 19.30.



Skuespil

Fem kvarter ved 200 grader

Tre mænd i et køkken. Det er dagen før påske. Toke er sammen med sin svigerfar kørt op til ødegården på Hallandsåsen, hvor hans egen far venter på dem.

Planen er, at de tre mænd skal forberede påskemåltidet, så alt står klappet og klart, når kvinderne dukker op dagen efter.

Hygge er udgangspunktet og spørgsmål om krydderisammensætning og stegetid finder svar gennem jokes og venskabelige drillerier. Men som forberedelserne skrider frem, viser det sig, at de tre gode mænd har vidt forskellige syn på klima, økologi, landbrug og ja... tilværelsen generelt. Og før gryden er kommet i kog, er det både påskens kulinariske og religiøse indhold, som er i spil.

SÅ ER DER SERVERET
Hans Rønne er tilbage med en jordnær klimafortælling om, hvor langt ens holdninger kan strækkes, når kærlighed og fredelig sameksistens trækker i den anden ende. Hvilke hemmeligheder gemmer sig bag mændenes uforsonlige attituder, og vil det lykkes den umage trio at få noget i ovnen? Få svaret, når Rønne og co. dækker op til en værdiladet påskemenu.

KREDITS

MEDVIRKENDE BUE WANDAHL, THOMAS JACOB CLAUSEN, BO STENDELL LARSEN
MANUSKRIPT THOMAS JACOB CLAUSEN OG HANS RØNNE
INSTRUKTION HANS RØNNE
SCENOGRAFI GITTE BAASTRUP
LYD- OG LYSDESIGN ISE KLYSNER KJEMS OG POUL JEPSEN
SCENEPRODUKTION FOLKES GARAGE
INSTRUKTØRASSISTENT MATILDE BREGNHØJ
PRODUCERET AF »TEATRET« V. HANS RØNNE.

Entré: 95-330 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden