Gladsaxe Hovedbibliotek

Søborg Hovedgade 220, Søborg

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17.



For børn

Sammen om skærmen

Workshop som hjælper familien til at snakke om onlinelivet.

DR viser for øjeblikket 'Alene hjemme på nettet', et dokumentarprogram om børns voldsomme oplevelser på de sociale medier - oplevelser som de ofte står alene med, fordi de ikke tør fortælle om det til deres forældre.

Kom til workshop på biblioteket, hvor vi hjælper familien til at tage hul på snakken om brug af de sociale medier, om indhold og tidsforbrug og meget andet.

Vi introducerer et spil, som kan kickstarte snakken om skærmvaner og oplevelser. Der er bedre forudsætninger for at tale om eventuelt dårlige oplevelser, hvis man på forhånd udviser interesser for hinandens skærmliv.

Arrangementet er for børn fra 10 år og op og deres forældre.

Medbring jeres egne skærme og en vanddunk. Så sørger vi for grovboller og grønne snacks.

"Sammen om Skærmen" er udviklet af ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation.

Gratis billetter